Vi kommer ingen vegne med uddannelsessnobberi: Derfor skal juristen også kunne blive smed
Det er tid til at gentænke vores system for sporskifte, så flere kan tage en uddannelse, der rent faktisk er brug for.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Nu er der endelig kommet fokus på at få flere unge til at søge mod og færdiggøre en erhvervsuddannelse med både epx’en, flere penge til erhvervsskolerne og en mere praksisorienteret folkeskole. Vi lever dog i et samfund, hvor vi forventer muligheder for efteruddannelse og sporskifte.
I dag mødes alt for mange alt for ofte af lukkede døre. Reglerne er komplekse, rigide og bygger på et hierarkisk syn på uddannelse.
Det giver ikke mening. For et arbejdsliv er langt. Nogle mister deres job. Nogle bliver syge. Nogle bliver slidt ned. Og nogle finder ud af, at de skal en anden vej. Det skal vi kunne rumme, når arbejdslivet i dag strækker sig over 40 år eller mere.
Akademikere og andre med en videregående uddannelse er afskåret fra at bruge uddannelsesløftet og blive faglærte. Reglen bygger på en forældet forestilling om, at uddannelse er en envejstrappe, og at noget er bedre end andet. Det er en forældet og forfejlet måde at se på uddannelse og er vel i bund og grund det, man må betegne som uddannelsessnobberi. I dag mangler vi faglærte i udpræget grad, og derfor skal vi bare være glade, hvis økonomer, jurister eller andre med lange uddannelser får lyst til at bidrage til den grønne omstilling.
De uddannelsesveje, vi åbner, skal være tæt koblet til virkeligheden. Kommuner, virksomheder og faglige organisationer skal arbejde langt tættere sammen om at få flere ledige i retning af de fag, hvor der faktisk mangler arbejdskraft.
Sporskiftet er dog ikke den eneste udfordring. I dag har nogle ledige nemlig mulighed for at tage en erhvervsuddannelse gennem det såkaldte uddannelsesløft. Det er en god ordning. Problemet er bare, at alt for mange er udelukket. For eksempel skal en faglært, der bliver syg og ikke længere kan arbejde i sit fag, i dag vente helt op til fem år, før vedkommende igen kan begynde på en ny erhvervsuddannelse.
En ny regering bliver nødt til at se på uddannelsesløftet og ændre det, så det passer til virkeligheden. Uden flere faglærte må de grønne ambitioner blive i skåltalerne. Derfor skal det være lettere for alle at blive faglærte.