Det nye Ungarn har brug for vores støtte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er i Ungarn den sidste dag, Viktor Orbán er ved magten. Jeg skal mødes med forskellige civilsamfundsorganisationer på det bedagede Hotel Astoria i Budapests gamle jødiske bydel. Gaden vrimler med antikvariater, og hotellets brune interiør inviterer til at ryge cigaretter og indlade sig på lange diskussioner om litteratur. Hvis en bandende kaptajn Haddock havde siddet i hjørnet, ville ingen have taget notits af det.

Desværre er virkeligheden en anden i det Ungarn, Viktor Orbán efterlader sig efter 16 års mere og mere autoritært styre. Den kritiske tænkning er død, og det er kun de filterløse cigaretter, der er tilbage.

Det ungarske civilsamfund er nærmest udslettet efter fire perioder med Orbán og det Fidesz-parti, der har tjent som et kleptokratisk instrument for regimets inderkreds. Det samme gælder landets medier, som i årevis ikke har bedrevet kritisk journalistik. Det gjorde et meget stort indtryk på mig at høre, at det faktisk har været umuligt som offentligt ansat samtidig at være medlem af en kritisk ngo eller forening. Det er sådan, virkeligheden er i Putins Rusland, men at det også har været tilfældet lige midt i EU, er ganske enkelt beskæmmende. Hvorfor i alverden så EU så passivt til, imens en gammel kulturnation blev forvandlet til et diktatur?

Som Scorpions synger, så blæser ”Wind of Change” over Ungarn. På valgnatten blev der danset langs Donau, men tømmermændene kan hurtigt indfinde sig. De nye magthavere bringer stærke europæiske værdier ind i parlamentet, men har absolut ingen politisk erfaring – det var faktisk det, der var forudsætningen for at blive stillet op for Tisza-partiet. Det ville svare til, at Moderaterne og Borgernes Parti tilsammen havde 100 medlemmer af Folketinget. Potentialet for kaos er i hvert fald til stede.

Derfor er der behov for at styrke det civilsamfund, som i dag ligger i ruiner. Normalt ville den slags opfordringer medføre et ønske om midler, men det er faktisk ikke nødvendigt. Ungarn er ikke et fjernt eller eksotisk land. Ungarn ligger lige midt i Europa og tæt på Danmark. Så for danske foreninger og organisationer er det bare et spørgsmål om at række ud til tilsvarende ungarske organisationer med et tilbud om hjælp, støtte eller bare helt almindelig interesse. Det ved jeg er værdsat.

Ungarn er desværre et meget tydeligt billede på, at demokrati og frihed ikke er en naturtilstand – det er noget, der skal plejes kontinuerligt. Selv i hjertet af Europa kan ufriheden indfinde sig i starten stigende og til sidst malet med flammeskrift. Derfor har alle, der evner det, en forpligtigelse til at hjælpe det nye og frie Ungarn på vej. For Europabevægelsen er det derfor en klar prioritet at hjælpe det ungarske forår på vej.