Valget handlede om fødevarechecks og billigere benzin – men vi har selv et ansvar for at få mere for pengene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et helt centralt tema i folketingsvalget blev, hvordan vi sikrer danskerne billigere brændstof. En debat, der førte til trafikalt kaos, da Dansk Folkeparti for en kort stund sænkede prisen på benzin og diesel til under en 10’er per liter.

Samtidig havde den tidligere regering kort før valget vedtaget fødevarechecken, der inden længe sender 4,5 mia. kr. ud til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende fødevarepriser.

Umiddelbart kan en billigere literpris på tanken og fødevarechecks virke som to forskellige greb inden for to meget forskellige områder – men de har samme formål: at give danskerne flere penge mellem hænderne.

I en tid med stigende inflation, hvor de basale hverdagsnødvendigheder er blevet dyrere, og flere krige både får aktier og obligationer til at dykke og brændstofpriser til at stige, er det ikke overraskende, at danskerne også higer efter at få deres penge til at række så langt som muligt.

Alligevel overser langt de fleste en af de mest lavthængende frugter: vores egen privatøkonomi.

For mens den politiske debat kredser om engangsbeløb og midlertidige lettelser, glemmer mange af os de valg, vi selv er herrer over og kan styre i hverdagen.

Det gælder selvfølgelig de små justeringer i husholdningsbudgettet – som f.eks. abonnementer på streamingtjenester, fitness eller ugentlige måltidskasser – men det gælder især de store poster som vores forsikringer og banklån, hvor der er store gevinster at hente.

Så hvad afholder så mange af os fra at tage fat dér, hvor den økonomiske gevinst er størst?

Igennem et årti har jeg talt med tusindvis af danskere fra hele landet, der ønsker et større økonomisk råderum til at realisere deres drømme. Drømme om at købe en bolig, renovere førstesalen eller rejse med familien. Fællesnævneren er, at de er overbeviste om, at drømmen er meget langt ude i fremtiden eller urealistisk. Men ofte viser det sig, at drømmen er helt inden for rækkevidde med nogle enkelte greb i budgettet.

Desværre har de bare ikke fået den rette hjælp fra start – både til at se alle mulighederne og til at forstå dem.

Når begreber som nominel rente, amortisering og gældsfaktor bliver slynget ud undervejs i et bankmøde, kan det hurtigt få mange til at stå af. Derfor er det heller ikke så underligt, at hver fjerde dansker har svært ved at forstå, hvad deres bankrådgiver egentlig siger.

Jeg ved fra de mange tusinder danskere, der søger uvildig finansiel rådgivning hos os hvert eneste år, at der er brug for en decideret oversætter, der kan hjælpe med at forklare finansielle begreber, men også præsentere dem for alle potentialerne i deres privatøkonomi uafhængigt af interesser.

Første skridt er dog, at man har modet til at se sin økonomi i øjnene – også selvom det kan virke uoverskueligt og kompliceret. At man ikke lader sig holde tilbage og blot afventer de politiske beslutninger, men tør tage styring og undersøge mulighederne.

Det er ikke, fordi politiske tiltag er uden betydning. Slet ikke. Men når vi kun retter blikket mod Christiansborg, risikerer vi at overse de handlemuligheder, der ligger lige foran os. For sandheden er, at den mest stabile vej til at få flere penge mellem hænderne ikke nødvendigvis går gennem politiske beslutninger – men gennem vores egne prioriteringer.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad politikerne kan gøre for vores økonomi. Spørgsmålet er også, hvad vi selv er villige til at gøre.