Løkke begår politisk selvmord, hvis han vælger mellem rød og blå

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Moderaterne og Lars Løkke har efter valget fået prædikatet ”kongemager”. Moderaterne står i midten med de afgørende mandater og er ikke til at komme udenom, når Danmarks nye regering skal forhandles på plads.

Sådan er det i hvert fald, hvis man skal følge Robert Axelrods teori om forbundne koalitioner, som tilsiger, at to partier med et tredje parti mellem sig på den politiske venstre-højre-skala ikke kan komme uden om partiet mellem dem, når der skal forhandles en regering hjem.

Al logik siger da også, at meget forskellige partier ikke bare hopper rundt og laver vilkårlige alliancer, når det gælder et regeringsflertal. Med andre ord kan Moderaterne og Lars Løkke vælge mellem at være en del af et flertal med rød eller blå blok, eller de kan blive en del af en ny midterregering med deltagelse af både røde og blå partier. Moderaterne er ikke til at komme udenom. De er medianpartiet – partiet i midten.

Umiddelbart kunne det derfor se ud, som om der er tre muligheder. Men Lars Løkke skabte Moderaterne med et erklæret mål om, han ikke ønsker en regering, der er afhængig af partier i yderpositioner.

Som mandatfordelingen er faldet ud, er det ikke muligt for Moderaterne at lægge deres mandater til rød eller blå blok, uden at mindst ét fløjparti bliver en del af flertallet bag regeringen. I rød blok er Enhedslisten ikke til at komme udenom, og i blå blok er Dansk Folkeparti ikke til at komme udenom. Det er to partier, som uden at fornærme nogen må betegnes om fløjpartier. Dermed er der kun én mulighed tilbage for Moderaterne og Lars Løkke – nemlig en midterregering med både røde og blå partier.

Alligevel udtalte Hans Engell dagen efter folketingsvalget på TV 2: »Jeg tror, det ender med, at vi får en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Løkke (Moderaterne, red.) og De Radikale. Enhedslisten og Alternativet bliver de to støttepartier«, hvilket vil betyde, at Moderaterne lægger deres mandater til rød blok.

Og han er ikke den eneste. Både i løbet af valgkampen og efter valget er netop den konstellation af flere kommentatorer og eksperter blevet udråbt som den mest sandsynlige. Men hvis Lars Løkke går med til det, vil han og Moderaterne tabe stort set alt deres troværdighed.

For hvorfor skal man som vælger stemme på Moderaterne ved næste folketingsvalg, hvis man ikke engang kan være sikker på, at deres mandater som en del af et flertal bag en regering vil være ensbetydende med en midterregering med deltagelse af både røde og blå partier?

En ægte midterregering og Lars Løkkes erfaring i politik er stort set de eneste kort, Moderaterne har at spille med. Og man kan være helt sikker på, at lige netop de to emner er grundene til, at deres vælgere har stemt på dem.

Det er til gengæld to emner, de har ejerskab over, og som intet andet parti kan slå dem på. Giver Moderaterne i regeringsforhandlingerne køb på det at få en ægte midterregering ved f.eks. at lave en regering på bl.a. Enhedslistens mandater, bliver de straffet hårdt ved næste valg.