Vi fråser alle med vores grundvand
Vi skal tænke mere over vores vandforbrug, så vi også selv er med til at sikre, at der er drikkevand nok til fremtiden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Min kone skælder mig jævnligt ud, fordi jeg ”glemmer”at skylle ud i toilettet, men sagen er, at jeg ikke glemmer, men ikke nænner det: seks liter rent, fint vand skyllet ud i kloakken. Det svarer vel nogenlunde til et brusebad, eller hvad vi i øvrigt bruger til kaffebrygning, kartoffelkogning, opvask m.v.
På en stor skole i nærheden går der 500 elever. Lad os sige, at de hver især tisser to gange om dagen og skyller ud. Det giver 500x2x6=6.000 liter drikkevand om dagen.
Kør så igennem en større by og se højhusene, kontorbygningerne, institutionerne; alle steder tisses der og skylles ud. Det er praktisk og hygiejnisk, men også et svimlende misbrug af rent drikkevand.
I tørkeperioder om sommeren ser man på landet de store vandkanoner, som i døgndrift vander afgrøderne. Hvor kommer det vand fra? Jeg håber ikke, det er 50 år gammelt grundvand fra de dybe boringer. Her ville det være gavnligt med lidt forurening i form af kvælstof og pesticider i vandet.
Store datacentre med servere er allerede etableret her i landet, og flere er på vej. Alle behøver de masser af vand til køling, så folk kan lagre deres kryptovalutatransaktioner og lade sig betjene af deres AI-assistenter. Effektivisering og arbejdsbesparelser har en bagside: ”jernmarker” og vindmøller til elforbruget, vandet til køling.
Alle disse nye centre må ikke belaste grundvandet, de må bruge overfladevand og selv rense for andemad og haletudser.
Så jo, vi sviner alle med grundvandet – nogle mere end andre – det er svært at undgå, og det vil blive rasende dyrt at omlægge systemet.
Men det bør ikke forhindre, at alle involverede parter tager fat, hvor de kan.
Løsninger på indvindingssiden er oplagte. Nedsivningen af forurenende stoffer kan ikke helt undgås, men den kan begrænses ved forbud mod sprøjtning på de særligt udsatte områder. Det vil koste landbruget.
På forbrugssiden er det straks sværere bare at forestille sig overkommelige løsninger. Det er oplagt, at det reneste grundvand må reserveres til drikke- og madlavningsvand leveret fra vandhanerne. Alt øvrigt brugsvand til toiletskyl, tøjvask, havevanding osv. behøver ikke samme renhedsgrad.
Her kan vand fra ellers lukkede boringer bruges, men det kræver et parallelt system til fremføring af vandet. Og bliver det rigtig dyrt.