Jamen, hvem skal så redde partiet?
Er det nyt lederskab, der skal til for at genrejse Venstre? Spørgsmålene er flere end svarene.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tidligere minister Mette Bock havde den 5. april nogle forstandige ord i sin klumme i Jyllands-Posten om, at der er gået råd under de gamle politiske egetræer – nemlig Socialdemokratiet og Venstre.
Hun anfører, at »hvis de to partier skal gøre sig håb om genopstandelse på den politiske himmel, skal den unge generation bringes på banen med mennesker, der kan tale et sprog, som rækker ud over de gamle floskler om at gøre Danmark rigere eller passe på de fattige«. Hun mener, at generationsskifterne skal forberedes allerede nu. De to partier skal simpelthen have et nyt lederskab.
Det er just præcist, hvad tv-kommentator Søs Marie Serup slår til lyd for i sin nye bog, “Vind eller forsvind – Kampen om Venstre”.
Baseret på et mangeårigt indgående kendskab til, hvordan det gamle liberale parti har udfoldet sig, efter at – som Mette Bock udtrykker det – bønderne er blevet til et lille mindretal i vælgerskaren. Samt 45 års medlemskab af Venstre, gennem en årrække sæde i partiets hovedbestyrelse, nær kontakt til de skiftende formænd Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen – og endog optrådt som stedfortræder for sidstnævnte som festtaler på et VU-landsmøde – giver mig trods alt en vis berettigelse til at spørge: Hvad agter partiets ledelse at gøre for at rette op på kursen – efter en perlerække af forsmædelige valgnederlag gennem en årrække – og hvor lyspunkterne kun har glimtet?
Mine betænkeligheder for fremtiden blev bestyrket af at læse, hvad formanden for Venstre i Region Midtjylland, fiskehandler Jens Nicolaj Vejlgaard, Hvide Sande, svarer i Søs Marie Serups bog på spørgsmålet om, hvorvidt det nuværende formandskab, Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose, kan stå distancen med det arbejdspres, der er fordelt på færre skuldre end i partiets storhedstid.
Hans svar var: Det, der gør mig mest nervøs lige nu, er: Kan de holde til det? Troels skal redde verden, og Stephanie skal redde Danmark.
Med det svar må man spørge: Hvem skal så i grunden redde partiet? Forfatteren giver sit svar på spørgsmålet: Der er i realiteten kun to veje for dem, der sidder i ledelsen: Vind eller forsvind.
Mon Jens Nicolai Vejlgaard og alle øvrige i partitoppen tør give et ærligt svar til partimedlemmerne og vælgerne?