Forestil dig en dag uden datacentre: Det er en gyser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Klokken er 07.12. Morgenkaffen er klar. Du åbner din telefon for at læse nyhederne, inden du skal på arbejde. Siden indlæser ikke.

Først tænker du, at det er en fejl, så du prøver igen. Det plejer at gå over.

Men det gør det ikke.

På vej ud ad døren stopper du i en butik. Du forsøger at betale, men kortet bliver afvist.

Ekspedienten prøver igen, mens køen bag dig vokser, og ingen ved, hvad der er galt.

Du når toget, hvor rejsekortet virker for nogle, men ikke alle. Selve toget kører, men systemerne omkring det halter.

Da du kommer på arbejde, går det op for dig, at det ikke bare er dig. Filer kan ikke tilgås, systemer reagerer langsomt, og et Teams-møde bliver rykket og til sidst opgivet.

Det sker ikke nødvendigvis på én gang, men selv mindre udfald kan hurtigt kan få konsekvenser.

Hen over formiddagen breder konsekvenserne sig – ikke som et pludseligt sammenbrud, men i små forskydninger, der tilsammen gør en forskel.

Lastbiler leverer varer som planlagt, men de kan ikke registreres i systemerne. Ordrebehandlingen stopper op, og lageret fyldes uden overblik.

På skolerne starter dagen som normalt, men lærerne kan ikke komme på Aula. Beskeder når ikke frem.

På apoteket står kunder i kø. Recepter findes, men kan ikke hentes frem. Medicin kan ikke udleveres.

Det er ikke ét system, der er nede. Det er forbindelsen mellem dem. Alle de funktioner fungerer kun, fordi der bagved ligger en veludbygget digital infrastruktur – herunder datacentre. Og det er ofte her, diskussionen bliver forsimplet.

Vi taler ofte om “skyen” som noget abstrakt. Men i praksis er det fysiske anlæg – ofte placeret i en mark i Jylland – som driver de systemer, der driver vores moderne liv.

Debatten om datacentre bliver ofte reduceret til strømforbrug, placering og spørgsmålet om techgiganter eller arbejdspladser. Det er reelle hensyn, men de bliver ofte stillet op som modsætninger – som om vi skal vælge mellem digital infrastruktur og grøn omstilling, mellem datacentre og elbiler, mellem investeringer og velfungerende hverdag.

Selvfølgelig er der prioriteringer. Energi er en begrænset ressource, og der skal træffes valg. Men samtidig er der i dag et reelt pres på elnettet og udfordringer med tilslutning af nye projekter – ikke kun for datacentre, men på tværs af sektorer.

Det ændrer ikke ved, at det er den samme strøm, der driver det hele, og den samme infrastruktur, der skal få det til at hænge sammen. Derfor giver det ikke mening at se datacentre som en konkurrent til andre dele af energisystemet. De er en del af den samme elektrificering, der allerede er i gang.

For den enkelte er det ikke et spørgsmål om kategorier, men om hverdagen fungerer: om du kan betale i butikken, få arbejdsdagen til at hænge sammen, modtage beskeder fra skolen eller hente medicin.

Det er her, diskussionen bør starte – ikke i enten-eller, men i hvordan det hele fungerer samtidig. Og det er også her, det bliver sværere, fordi det kræver planlægning og en erkendelse af, hvad vi faktisk er afhængige af.

Samtidig bevæger udviklingen sig hurtigt. Andre lande investerer massivt i digital infrastruktur og sikrer stabil adgang til kapacitet og data.

Det er den samme infrastruktur, der driver udviklingen af AI og forskning – og som bruges til alt fra grøn omstilling til mere præcis behandling i sundhedsvæsenet.

Den digitale infrastruktur er global, men dens betydning mærker vi lokalt i vores hverdag. Hvis vi i Danmark ikke får planlagt energi og digital infrastruktur i sammenhæng, risikerer vi, at hverdagen begynder at halte – og at vi sætter vores konkurrenceevne over styr.

Den kommende regering skal træffe nogle grundlæggende valg: energi og digital infrastruktur skal planlægges i sammenhæng, og datacentre skal behandles som den strategiske infrastruktur, de er.