Danmark risikerer at få et digitalt A- og B-hold

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringsforhandlingerne finder sted oven på et valg med mange udgiftskrævende forslag. Men hvor skal pengene komme fra? Et svar på det er gennem bedre erhvervsvilkår, så virksomhederne kan levere vækst og konkurrenceevne. Her behøver vi et konkret regeringsgrundlag med netop den ambition. Her er det svært at komme uden om det digitale område og særligt kunstig intelligens.

Virkeligheden er, at store dele af dansk erhvervsliv lige nu sakker bagud digitalt. Det samme kan ske for store dele af samfundet. En ny undersøgelse fra SMVdanmark omtalt her i avisen viser, at tre af fire små og mellemstore virksomheder stadig slet ikke anvender kunstig intelligens. Samtidig halter mange efter på helt grundlæggende digitalisering og cybersikkerhed. I de store virksomheder med flere ansatte er udbredelsen langt større. Det er ikke bare et lille teknologisk efterslæb. Det er et produktivitetsproblem med potentielt alvorlige og varige konsekvenser.

Netop produktiviteten er det, både danske analyser og den meget omtalte europæiske Draghi-rapport har peget på som en af vores største udfordringer, når det gælder konkurrenceevne. Hvis vi ikke formår at omsætte ny teknologi til vækst og effektivitet, taber vi terræn. Og her er det en sølle trøst, at mange andre EU-lande har større problemer her, end vi har! Vi taber, hvis ikke vi handler nu.

Kunstig intelligens er ikke bare endnu en teknologi. Det er en revolution, der er i gang med at ændre, hvordan virksomheder drives, hvordan arbejde organiseres, og hvor værdien i økonomien skabes. Den flytter konkurrencekraft, produktivitet og magt. Alligevel fylder kunstig intelligens alt for lidt i den politiske prioritering. Det er et problem. Ikke mindst for SMV’erne, som udgør 99 pct. af alle danske og europæiske virksomheder. For mens de største virksomheder investerer massivt i AI, data og automatisering, står mange mindre virksomheder tilbage, hvor det ofte er ejerlederen selv, der skal finde tiden – ved siden af driften.

Forskellene risikerer at forplante sig til arbejdsmarkedet, hvor medarbejdere i store virksomheder opbygger digitale kompetencer, mens andre hægtes af. Til uddannelsessystemet, hvor kravene ændrer sig hurtigere, end vi tilpasser os. Og til landsdelene, hvor virksomhedernes forudsætninger er forskellige. Det er sådan, man skaber varige strukturelle skævheder i økonomien.

Den gode nyhed er, at der er masser af muligheder for at ændre situationen. For det første skal vi gøre det mere attraktivt at investere i teknologi. Vi bør indføre et målrettet investeringsfradrag, hvor virksomheder kan afskrive 120 pct. af investeringer i digitalisering og ny teknologi. Og med mulighed for straksafskrivning.

For det andet behøver vi en national SMV-indsats for digitalisering og AI. Ikke flere strategier og hensigtserklæringer, men konkrete løsninger: standardiserede plug-and-play-værktøjer og praksisnær kompetenceopbygning.

For det tredje skal digitalisering blive en tværgående dagsorden med betydning for både erhvervsliv, uddannelsessystem og den offentlige sektor. Det skal afspejles i de politiske tiltag, og vi skal væk fra silotænkning.

Reelt er alternativet ikke status quo, men voksende forskelle. Mellem store og små virksomheder. Mellem medarbejdere med og uden digitale kompetencer. Mellem by og land. Det er sådan, man skaber fastlåste A- og B-hold. Indtræffer det først, så bliver det langt sværere at rette op på.