Lars Bojes familieliv er et argument for Kattegatforbindelsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis det kan lade sig gøre, foretrækker Lars Boje Mathiesen at »køre tre timer hjem, selvom det ville være fuldstændig ineffektivt, for lige at nå hjem og kunne være sammen, spise sammen og lægge dem i seng«.

På Ryslinge Højskole skilte Lars Boje sig ud fra de andre partiledere med sin fortælling om prisen for familien, når han befinder sig på Christiansborgs bonede gulve. Travlheden koster familietid. Børnene mangler deres far, og Lars Boje mangler sine børn. Det er hjerteskærende, men det er desværre virkeligheden lige nu.

Selv bor jeg i København og studerer i Odense. Jeg har venner, der gør det modsatte. Vi pendler frem og tilbage, fordi det kan lade sig gøre. Men sådan er det ikke mellem Aarhus og København. Her bliver afstanden pludselig så stor, at man tvinges til at vælge. Et studie eller job i hovedstaden kan betyde farvel til hverdagen tæt på familie og venner i Aarhus og omvendt.

Det er naturligt, at der er grænser for, hvor langt vi kan pendle – selv i et lille land som Danmark. Men i dag er der trukket en unødig hård grænse mellem landsdelene. Heldigvis ligger løsningen ligefor: Med en Kattegatforbindelse behøver valget mellem familie og karriere ikke være så skarpt.

For Lars Boje og jeg er ikke de eneste, der rejser på tværs af landet. Hvert år rejser over 25 millioner mennesker mellem Øst- og Vestdanmark. Omkring 9,7 millioner kører med DSB over Storebæltsbroen, heraf langt størstedelen mellem de store byer som København, Aarhus og Odense. Det tal stiger fortsat. For mange mennesker bliver lang transporttid dog en stopklods for at deltage i foreningslivet, søge studiepladser eller job væk fra ens bopæl.

Fra et økonomisk perspektiv er Kattegatforbindelsen tilmed en god investering. En statslig forundersøgelse peger på, at projektets interne rente med plads til både tog og biler er på 4,9 pct. Det betyder kort sagt, at projektet er blåstemplet af økonomer, og at det på sigt giver flere penge i statskassen.

På samme vis gav Storebæltsbroen også et positivt afkast til samfundet. Det er på trods af, at en meningsmåling viste, at 57 pct. af danskerne var imod forbindelsen i 1989. I dag hører jeg dog ingen beklage sig over Storebæltsbroen. Tværtimod er den blevet et nationalt symbol, der indtil for nylig prydede vores nu udgåede tusindkronesedler.

En rapport lavet til Transportministeriet og Sund & Bælt viser også, at det ikke kun er Lars Boje, der har fået gavn af Storebæltsbroen. Prisen for at passere Storebælt er billigere, for erhvervslivet er det nemmere, og det giver lavere forbrugerpriser.

Til sidst er det også det grønne valg, da folk nu fravælger fly og færge, som forurener mere end bil og tog.

Og med Lars Bojes familieliv in mente kan jeg efterhånden have svært ved at finde et holdbart argument imod Kattegatforbindelsen. Den giver frihed, øger landets sammenhængskraft og giver en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.