Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ansvaret er dit, Inger Støjberg

Som andre partiledere er det aldrig deres ansvar, at et valg ikke gik godt. Hvor er selverkendelse svær.

Poul Erik OlsenPedel, Kolding

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Jyllands-Posten 30/3 reflekterer Inger Støjberg over valgresultatet. Partiet gik fra 8,1 til 5,8 pct., og Støjberg mistede 36 pct. af sine personlige stemmer. Det mener Støjberg egentlig ikke er så dårligt.

Så kommer der en lang sang fra de varme lande om mulige årsager. Alt godt fra havet undtagen hendes personlige ansvar – som er den egentlige. Men som andre partiledere ser hun slet ikke det som en mulighed. I stedet er det noget med, at det er et ungt parti, som fik flere stemmer sidst, fordi det da var et endnu yngre parti og vissevasse: De har ikke politik nok på hylderne, og den, de har, skal ”udfoldes” noget mere. De har ellers haft tre et halvt år til at udfolde.

Tag nu ansvar, Inger Støjberg – du kan godt.