Vi skal holde op med at opføre os som dyr, når vi handler
Forholdet mellem forbrugere og butiksansatte er et af vores samfunds vigtige, små hverdagssamarbejder, der skal fungere, hvis vi skal opretholde vores stærke sammenhængskraft og tillidssamfund.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Påsken står for døren med nogle af årets største indkøbsdage. Der bliver pres på derude i kassekøerne. Men det er ikke altid, at stemningen i detailhandlens frontlinje er lige god.
Oftere og oftere kan man læse om medarbejdere i detailhandlen, der beretter om forbrugere, der ikke kan finde ud af opføre sig ordentligt. Senest i Jyllands-Posten den 9. marts, hvor Ruben Rodogno Krause-Jensen kommer med en opfordring til forældre.
Beskrivelsen af en ung butiksmedarbejder, der står i baglokalet og græder, fordi en kunde har overfuset dem, rammer lige ned i noget, der er rigtig vigtigt for mig. Jeg vil gerne som formand for Forbrugerrådet Tænk klart og tydeligt sige: Det kan vi ikke være bekendt.
At kæmpe for forbrugernes interesser handler blandt andet om god service og varer af god kvalitet. At butikker og producenter overholder, hvad de lover. At vi kan bytte varer. At vi ikke skal hænge i timevis i en telefonkø. Men der er grænser for, hvad butiksansatte skal finde sig i.
Og når 83 pct. af butiksansatte fortæller, at de inden for det seneste år har oplevet grim og nedsættende tale fra kunder, så er der noget galt. Kunden har ikke altid ret, når man ikke opfører sig ordentligt.
Vi vil altid gerne tage en dialog om serviceniveauer, og butikkerne skal sørge for, at de ikke reklamerer med varer, som de ikke har, eller de ved bliver udsolgt inden frokost. Den strukturelle dialog skal vi altid tage.
Det gør vi i Forbrugerrådet Tænk, og vi står altid på forbrugernes side. Men det er en fælles interesse, at butikkens medarbejdere kan møde trygt på arbejde og ikke skal frygte overfusende kunder. Det er særligt vigtigt for de mange ungarbejdere, der gør deres første erfaringer på arbejdsmarkedet.
For et stykke tid siden så jeg et tv-indslag med en ung Netto-medarbejder, der fik meget negative kommentarer på Facebook på grund af sit udseende, når hun reklamerer for butikkens varer. Midt i det helt urimelige blev jeg alligevel lidt glad. Det var den stolthed over sit job, som lyste ud af denne unge medarbejder.
Jeg kan godt forstå, at hendes chef ikke bare er glad for hende, men også bakker hende op. For hvis vi fortsat gerne vil have god service og rigtige mennesker, når vi er ude at handle, så skal det også være et attraktivt job.
Når alt dette er sagt, så er det også vigtigt at huske, at langt, langt hovedparten af de handlende er søde, ordentlige og hjælpsomme over for personale og hinanden. Mange af os lever en stresset hverdag, hvor overskuddet ikke altid er størst i ulvetimen, når der skal handles ind. Men vi skal måske alle sammen lige kigge indad. Har vi altid udvist det overskud, vi gerne ville?
Der skal lyde et skud ud til alle de søde kunder og dygtige, samvittighedsfulde medarbejdere i detailhandlen. Forholdet mellem forbrugere og butiksansatte er et af vores samfunds vigtige, små hverdagssamarbejder, der skal fungere, hvis vi skal opretholde vores stærke sammenhængskraft og tillidssamfund.
Det forudsætter selvfølgelig gensidig respekt og almindelig høflighed. Alt andet kan vi ikke være bekendt. God påske!