Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Private formuer står bag: Børn skal ikke påvirkes til kristendom

Private formuer bruges aktivt til at påvirke undervisning og medier i en klart kristen retning. Ateistisk Selskab siger fra over for udviklingen – og tilskynder alle parter til at overveje situationen.

Anders StjernholmForperson, Ateistisk Selskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark bryster vi os af åndsfrihed, lighed og en folkeskole, der skal danne – ikke forkynde.

Alligevel ser vi i disse år en bemærkelsesværdig udvikling: Private formuer bruges aktivt til at påvirke undervisning og medier i en klart kristen retning. Ikke åbent som mission, men forklædt som værdineutral dannelse, trivsel og livsoplysning.

Ateistisk Selskab har trukket sig ud af undervisningsprojektet Center for Karakterdannelse, som med Svend Brinkmann og Sigurd Barrett som frontfigurer søger at afhjælpe trivselskrisen blandt vores børn og skabe en grobund for en stærkere dannet ungdom.

Desværre er der åbenlyst kristent forkyndende elementer i materialerne, hvilket bevirker, at vi måtte trække en streg i sandet. Og vi foreslår, at Undervisningsministeriet, lærere og forældre gør det samme.

Børns og unges trivsel og dannelse i skolen skal ikke være bundet til en bestemt religion. Værdier som ansvarlighed, empati, fællesskab og kritisk tænkning er universelle og kan fremmes uden religiøs forankring.

Vores undervisning bør være så værdimæssigt neutral som muligt.

Skolen skal ikke forkynde, men lære børnene kundskaber til at kunne modtage ovenstående type af budskaber – som frit kan blive prædiket af private foreninger i børnenes fritid.

Vi vidste godt fra starten, da vi involverede os med projektet, at risikoen for et forkyndende fokus var til stede. For finansieringen af projektet kommer fra erhvervsmanden Søren Toft-Jensen, som er luthersk missionsk kristen.

Han tror altså på fortællingen om den almægtige skaber, der lod sig manifestere i Jesus Kristus – og at Biblen er den retledning, vi mennesker bør benytte til at opnå frelse.

Og nu benytter han en betydelig del af sin formue på undervisningsmaterialer til folkeskolen gennem sine fonde Samfonden og BorgFonden.

Samfondens formål er at støtte den åndelige oprustning med udgangspunkt i kristendommen. Det er i sig selv fuldt lovligt. Religionsfriheden gælder alle.

Problemet opstår, når der investeres i undervisningsmaterialer, skoleprojekter og medieproduktioner, som præsenteres som almendannende, men hviler på et kristent grundlag.

Så udviskes grænsen mellem oplysning og forkyndelse. Det gælder eksempelvis materialer, hvor verden fremstilles som “skabt”, eller hvor naturvidenskabens forklaringer relativiseres til fordel for teologiske fortællinger.

Det gælder også projekter, der taler om karakterdannelse i et sprog, der trækker direkte på kristen teologi, men uden at sige det højt.

Her er magtforholdet afgørende. Forældre og elever kan i praksis ikke fravælge den type påvirkning, når den pakkes ind som skoleudvikling, trivsel eller tværfaglighed.

Og lærere presses af tid, reformer og ressourcemangel til at tage “færdige løsninger” ned fra hylden – også når de kommer med et skjult værdigrundlag.

Det er ikke et angreb på kristne at insistere på dette skel. Men reel religionsfrihed forudsætter, at staten ikke favoriserer ét livssyn frem for andre.

Hvis velhavende aktører kan købe sig adgang til børns undervisning og præge den i religiøs retning, er vi ikke længere lige i ånden – og så er vi heller ikke frie.

Skolen skal lære børn at tænke kritisk, stille spørgsmål og danne deres eget livssyn. Ikke skubbe dem i retning af et bestemt svar, finansieret af private formuer med en klar religiøs agenda.

Evangeliet må gerne prædikes i kirkerne i børnenes fritid. Men ikke forklædt som undervisning i skoletiden – og ikke på skatteydernes og børnenes regning.

Hvis vi vil tage åndsfrihed alvorligt, må vi også turde sige nej, når penge bruges til at omgå den. Også når pengene kommer med fromme hensigter, kendte ansigter og pæne præsentationer.