Landbrugets ledelse har svigtet
Dyr, natur og mennesker lider under, at lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (og partiet Venstre) længe har ført en politik, der har gavnet de største industrilandbrug på bekostning af alt andet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I årtier har Landbrug & Fødevarer positioneret sig som landbrugets stemme, men hvem taler de egentlig for? Når man ser på deres prioriteringer og de konsekvenser, deres politik har skabt, tegner sig et dystert billede af en organisation, der har svigtet på næsten alle fronter.
Landbrug & Fødevarers ledelse har systematisk prioriteret de største industrilandbrug. Små og mellemstore landbrug er blevet presset ud af markedet, mens organisationen har kæmpet for større staldbyggerier og endnu højere produktionskrav.
Konsekvensen er et landbrug i ubalance, hvor få giganter dominerer, og familiegårdene er forsvundet én efter én.
Fedtemøg er blevet et symbol på landbrugets overdrevne produktion. Intet liv i vores indre farvande som følge af udledninger fra de intensive svineproduktioner. Landbrug & Fødevarer har i årevis forsøgt at bortforklare problemet, mens miljøet har taget skade.
Dyremishandling er ikke længere undtagelsen, men reglen i dele af den intensive svineproduktion. Når tusindvis af dyr presses sammen på små arealer for at maksimere profit, er dyrevelfærden det første, der ofres.
Landbrug & Fødevarers top har i stedet for at adressere disse problemer forsøgt at camouflere dem med smarte kampagner og lobbyisme for svagere dyrevelfærdslove.
Lugtgener og trafikbelastning nedsætter livskvaliteten på landet og umuliggør en sund udvikling af landdistrikter. Planlovgivning og miljøregler er opbygget omkring industrilandbrug, hvilket er en barriere for naturturisme, små landbrug og lokale fødevarer.
Landbrug & Fødevarers ledelse har bevist, at den ikke længere repræsenterer landbrugets bredde eller værdier. Den er blevet talerør for de få store industrilandbrug, hvis fokus er profit frem for etik, bæredygtighed og omsorg. Deres strategi er baseret på korttænkning og benægtelse af de reelle problemer, som deres politik har skabt.
Landbruget fortjener en ledelse, der tager ansvar for Danmark, for dyr, mennesker og natur. En ledelse, der kan se fremad og anerkende, at den nuværende kurs er uholdbar. Derfor må landbruget vælge ny ledelse, der kan sætte en ny retning, som vi alle kan være stolte af.