Landbruget har gjort alting galt – åbenbart
Der er mange kloge hoveder, der belærer os om, hvem der – alene – har skylden for vores problemer med miljøet. Men hænger det sådan sammen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er nu mere end 50 år siden, jeg startede som landmand. Her er en slags status over, hvad man har udrettet. Det ser bestemt ikke positivt ud.
Lad os starte med klimaet. Her siger en milliardær, at den helt store udleder af CO2 er landbruget, men sådan er virkeligheden ikke, tværtimod binder dyrkningen CO2 gennem fotosyntesen. Man kan sige, at det er ligegyldigt, hvad en tilfældig milliardær siger, men problemet er, at Klimarådet i sine beregninger sender 2,5 mio. ha landbrugsjord ud i atmosfæren, og som det eneste land i verden pålægges det en afgift.
Så er det galt, når jeg dyrker mine afgrøder. Jeg hører til dem, der gøder for at kunne høste et rimeligt udbytte. Her bruges gyllen fra køerne samt noget kunstgødning, idet der er meget strenge regler for, hvor meget kvælstof der må anvendes. Disse krav bliver jævnligt skærpet.
Efter høst skal der sås efterafgrøder, som skal binde de næringsstoffer, som måtte være tilbage. Der skal også indsendes et gødningsregnskab; hvis kvoten er overskredet, giver det kraftige bøder.
Havmiljøet har det rigtig dårligt, og årsagen er der ingen tvivl om, hvis man skal tro på de grønne. Alt skidt fra landet i form af gylle går nærmest direkte ud i grøfter, bække og åer og ender i søer, bælter og fjorde. Støtte til den måde at regne det ud på mangler man ikke fra visse kredse.
Så er der pesticiderne og indrømmet: Jeg har brugt pesticider. Økologisk landbrug skal vi have mere og mere af, fordi vi undgår pesticider i grundvandet, og fordi dyrkningsmåden er til gavn for biodiversiteten.
Nærmest fra den ene dag til den anden ændres det hele. Undersøgelser viser nu, at nitrat i drikkevandet kan føre til tarmkræft, den tilladte grænseværdi skal sænkes fra 40 til 5. Nitrat findes især i gyllen fra husdyr. Hvor man før kunne dyrke jorden økologisk i nærheden af drikkevandsboringer, bliver al dyrkning nu forbudt, og det betyder vel, at økologisk mælk nu ikke længere må kaldes økologisk, fordi den indeholder nitrat fra gyllen.
Når man siger, at 90 pct. af næringsstofferne i havmiljøet kommer fra landbruget, hentyder man til, at man dyrker foder til husdyr, men man dyrker altså også ”foder” til 6 mio. mennesker. Som tidligere mælkeproducent kunne man også håbe på, at det foder, malkekøerne spiser, får status som foder til mennesker i form af produktion af proteinrige mælkeprodukter.
Jeg mener at have set, at man ikke kan høste uden først at have sået og gødet. Jeg har på fornemmelsen, at der er en del mennesker i dagens Danmark, som prøver at høste uden at have sået og gødet.