Gymnasieklasserne er lidt som en uetisk zoologisk have: Buret er propfyldt med aber
Klasseloftet i gymnasiet er urimeligt og ender med at skabe klasser, der minder om et propfyldt abebur. Der er ganske enkelt ikke plads til ro, faglig fordybelse eller ordentlig feedback.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Alma går i 2. g i en klasse med 30 elever – altså en klasse, der bryder klasseloftet på 28 elever. Hun fortæller, hvordan lærerne sjældent har tid til at give ordentlig feedback, og hvordan den faglige fordybelse i undervisningen ofte føles som et lotteri.
Samtidig er det svært både at skabe og opretholde ro i klassen, når der er så mange elever samlet i ét lokale.
Hvis man er usikker på differentialregning i matematik eller alkener i kemi, er hjælpen ikke altid lige ved hånden i en proppet klasse. Samtidig bliver det svært at bidrage til faglige diskussioner eller stille spørgsmål.
Resultatet er, at man risikerer at underminere et sundt og trygt læringsmiljø.
En løsning på de overfyldte klasser kunne være at ændre taxametersystemet fra elevtaxameter til holdtaxameter, så gymnasier i stedet tildeles penge pr. hold, de opretter. Det ville både fjerne incitamentet til at oprette overfyldte klasser og samtidig mindske den økonomiske ulighed mellem populære og mindre populære gymnasier.
Resultatet ville være bedre undervisningsmiljøer – til gavn for os gymnasieelever.
Derudover kunne man hæve bøden for at bryde klasseloftet. For nogle af de store og eftertragtede gymnasier kan det i dag være økonomisk rentabelt at optage flere end 28 elever i en klasse.
Gymnasiet skal være et sted for faglig fordybelse, nysgerrighed og dialog – ikke et overfyldt bur, hvor elever kæmper om lærerens opmærksomhed.
Hvis vi vil tage gymnasieelevers læring alvorligt, kræver det, at klasseloftet faktisk bliver respekteret, og at finansieringen af gymnasierne ikke presser skoler til at fylde klasserne til bristepunktet.
Mindre klasser er ikke en luksus, men en forudsætning for god undervisning. Derfor bør politikerne sikre, at klasseloftet overholdes – og at gymnasierne får de økonomiske rammer, der gør det muligt.