Juniormesterlære er genial. Få det nu brugt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig en folkeskole, hvor flere unge oplever mening med undervisningen. Hvor de ikke kun sidder stille på en stol, men også får lov til at prøve sig selv af i praksis. Hvor skole og virkelighed hænger bedre sammen.

Den mulighed findes allerede, går under navnet juniormesterlære og har været en mulighed, siden skoleåret begyndte i august. »Juniormesterlæren er genial,« lyder det igen og igen fra Mette Frederiksen.

Alligevel viser en ny analyse fra SMVdanmark, at ordningen langt fra er slået igennem i alle 98 kommuner. I 39 kommuner deltager under 2 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse i juniormesterlæreordningen. På Vestegnen, f.eks. Ishøj, Glostrup og Rødovre, er deltagelsen meget lav. Det samme gælder i København. Det er ellers områder med mange unge i potentialegruppen. Meget ærgerligt fordi juniormesterlære er en reel chance for de elever, der lærer bedst, når teori og praksis går hånd i hånd.

Vi ved, at alt for mange unge mister motivationen i de ældste klasser. Og vi ved, at alt for mange forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Her kan juniormesterlære gøre en forskel. Når undervisningen kobles med virkelige opgaver i virksomheder eller på erhvervsskoler, stiger både motivation og forståelse.

Samtidig giver ordningen de unge en vigtig indsigt i arbejdslivet og de mange karriereveje, der findes. Det er sund fornuft – både for den enkelte elev og for samfundet.

Derfor er det også værd at bemærke, at særligt i land- og oplandskommuner er juniormesterlære nu blevet en integreret del af folkeskolen. Her viser erfaringerne, at det kan lade sig gøre, og at det virker. Men billedet er også tydeligt: Alt for mange steder sker der for lidt. Det kalder på handling.

Juniormesterlære kommer ikke af sig selv. Det kræver, at kommunerne tager ansvar. At de informerer elever og forældre i god tid. At de bygger bro til lokale virksomheder. Og at der er en tydelig indgang for både elever og virksomheder, som vil i gang. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken i hver kommune. Mange steder findes der allerede gode erfaringer, som andre kan lære af.

Særligt undervisningsminister Mattias Tesfaye og Anni Matthiesen fra Venstre har drevet sagen frem i fællesskab med forligskredsen (SVM, K, LA, R og DF). Jeg håber, de alle vil skubbe på efter valget for at flere kommuner ser juniormesterlære som den mulighed, det er – og aktivt arbejde for, at flere unge får chancen.

Folkeskolen skal kunne rumme flere måder at lære på. Juniormesterlære er et af de stærkeste redskaber, vi har til netop det. Nu handler det om at bruge det.