Ung radikal kandidat: Kære Inger Støjberg, jeg vil så gerne samarbejde med dig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Inger Støjberg. Jeg savner din passion og energi for landdistrikterne, når det kommer til boligpolitik.

Når du taler om udkanten af Danmark, er der ild i stemmen. Du advarer mod et land i ubalance og mod en politisk elite, der kun kigger mod København. Du taler om landdistrikter, der bliver glemt.

Men når det kommer til boligpolitikken, er der larmende stille. Vi hører om jernmarker og symbolpolitik. Men ikke om boligmarkedet. Det undrer mig.

For hvis der er én ting, der i disse år er med til at splitte Danmark geografisk, økonomisk og socialt, så er det netop boligmarkedet.

Når formuer vokser omkring storbyernes adresser, mens værdierne tømmes ud af mange landdistrikter, så skaber det et Danmark, hvor postnummer i stigende grad bestemmer livschancer.

Boligmarkedet er ikke bare en ulighedsmotor mellem mennesker. Det er en ulighedsmotor mellem landsdele. Og konsekvenserne rammer i virkeligheden hårdere i landdistrikterne end i byerne.

For mens boligformuerne vokser eksplosivt på Nørrebro, falder værdien af huse i Thisted, Skjern og mange andre steder i landet. Det er ikke bare et københavnerproblem. Det er et problem for hele Danmark.

Du taler ofte om et Danmark i ubalance. Om landdistrikter, der bliver glemt, og om et politisk system, der kun ser mod København. Om et land, der er ved at knække over mellem by og land.

Netop derfor forstår jeg ikke, at boligmarkedet ikke står øverst på din dagsorden.

For hvis man virkelig vil bekæmpe et Danmark i ubalance, kan man ikke ignorere en af de stærkeste kræfter bag udviklingen.

Du kritiserer ofte partier som mit for at være et byparti. Men sandheden er, at det er dig, der gør boligpolitik til noget, man åbenbart kun må tale om, hvis det handler om København.

Det deler landet op i vindere og tabere efter postnummer. Det gør det lettere at skabe formuer i nogle dele af landet og sværere i andre.

Det betyder, at nogle familier kan hjælpe deres børn videre med friværdi og forældrekøb, mens andre familier ser deres største aktiv miste værdi år for år. Det er præcis den udvikling, du siger, du vil bekæmpe.

Men så kræver det også, at man tør tage fat på boligpolitikken. Ikke kun med symbolpolitik. Men med reelle reformer. Vi skal turde at ændre den måde, vi beskatter vores boligsystem.

Vi skal beskatte boliger på samme måde, som vi beskatter aktier. Vi skal også bygge flere boliger, bare klogere, mindre og billigere. Vi skal bruge de kvadratmeter, vi allerede har, tage lofter i brug og omdanne tomme erhvervslokaler til private boliger. Og vi skal stoppe muligheden for at omdanne københavnske opgange til privat hoteludlejning.

Vi skal bygge bro mellem by og land og skabe rammer, der mindsker uligheden. Vi skal skabe rammer, der både gavner Agnes på Nørrebro og Allan fra Hjørring. Og det er præcis derfor, jeg bliver så uforstående over for din tavshed.

Når boligpriserne eksploderer ét sted og står stille eller falder et andet, så flytter pengene også.

Opsparing, friværdi og investeringer koncentrerer sig i de samme få postnumre. Det gør det lettere at skabe nye muligheder i byerne og sværere at skabe dem i resten af landet. Derfor er dette også en håndsrækning.

Hvis vi mener alvorligt, at Danmark ikke må knække over mellem landsdele og generationer, så burde boligmarkedet være et sted, hvor vi kan samarbejde.

Så Inger Støjberg: Hvis du virkelig vil kæmpe for et Danmark i bedre balance, så lad os starte her.