Lån alene flytter ikke folk – det gør byudvikling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I valgkampen var der berettiget fokus på et boligmarked, der i disse år producerer vindere og tabere, afhængigt af hvor man bor i landet. I hovedstadsområdet har der de seneste år været voldsomme prisstigninger, men i store dele af Danmark ser udviklingen slet ikke sådan ud.

»I landkommunerne er de omvendt ramt af en stagnation i befolkningstilvæksten, hvis altså ikke et direkte befolkningsfald. Der er simpelthen ikke nok købere tilbage,« sagde Curt Liliegreen, boligøkonom fra Boligøkonomisk Videncenter, til TV 2 forleden.

Ordninger, som skal gøre det nemmere at finansiere boliger i landområderne, men en bedre balance mellem land og by løses ikke alene med nye låneordninger. Lån kan være et supplement, men de kan ikke erstatte langsigtede indsatser, der gør et lokalområde attraktivt. Udvikling sker, når mennesker oplever kvalitet i hverdagen – når der er overkommelig afstand til arbejdspladser, god infrastruktur, uddannelses- og kulturtilbud, fællesskaber og en lokal identitet.

Det er helhederne, ikke lånemulighederne, der får mennesker til at blive eller flytte. Og her kan arkitektur og strategisk byudvikling skabe bedre rammer for fællesskab og være løftestang for ny aktivitet og tilflytning.

I november sidste år fik Danmark en ny national arkitekturpolitik, der bl.a. skal bidrage til gode levemuligheder i hele landet. Den lægger bl.a. vægt på udvikling af bymidter og revitalisering af landsbyer ved hjælp af renovering og omdannelse af eksisterende bygninger til gavn for både kulturarv og klima.

Et eksempel er Ebeltoft, hvor den tidligere maltfabrik for få år siden lå som et trist billede på en æra, der var forbi, men som i dag er forvandlet til et prisbelønnet, lokalt kraftværk og samlingspunkt for liv, fællesskab, kultur og turisme. Eller kig på Svendborg, som har mærket stabil tilflytning – bl.a. fra København. Udviklingen har været drevet af kultur, natur, varierede boligtyper, bevarelse af bygningsarv og et arbejde for at fastholde en velfungerende bymidte.

Også i mindre samfund kan arkitektoniske indgreb gøre en forskel. I Eskilstrup på Falster genoplivede man sidste år det gamle forsamlingshus sammen med en arkitekt. I partnerskab med Venner af Eskilstrup Kulturhus, Museum Lolland-Falster og mere end 200 borgere blev bygningen omdannet til et nyt lokalt samlingspunkt.

Hvis det skal være attraktivt at bosætte sig uden for de store byer, kræver det, at flere politikere ikke bare taler om udfordringerne i landområderne. Vi skal i gang med løsninger, som faktisk virker. De er fint beskrevet i den nye arkitekturpolitik, og de kan udmøntes i kommunale arkitekturpolitikker og et stærkere tværkommunalt samarbejde.

Der skal være en politisk forståelse for, at et Danmark med liv uden for de store byer kræver investeringer i bymidter, infrastruktur og hverdagsfunktioner og bedre muligheder for at renovere og omdanne eksisterende bygninger, så de matcher borgernes behov. Samtidig skal der også være plads til erkendelsen af, at der vil være steder, hvor det ikke er muligt at genskabe levedygtige bysamfund, og hvor nedrivning af faldefærdige bygninger kan være det rigtige.

Men vi skal være dygtigere til at arbejde på tværs af kommuner, regioner og brancher. For der findes ikke én snuptagsløsning – som f.eks. bedre låneordninger – der skaber bedre balance mellem land og by. Det kræver en fælles indsats, og det bør politikerne her i valgkampen sætte mere fokus på. For på tværs af partierne er der heldigvis enighed om, at Danmark ikke må knække over og blive til et delt land.