Landspolitikerne har fejlet og ladet store dele af landet i stikken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Der er noget galt i Danmark.« Sådan indledes en kendt John Mogensen-sang. Samme bekymring udtrykker Landdistrikternes Fællesråd og taler om, at Danmark er ved at blive opdelt i et A- og B-land.

Især det danske boligmarked viser helt groteske prisforskelle, når boliger i København koster mere end 10 gange mere pr. kvm boligareal end mange huse i landdistrikterne, og når der er eksempler på årlige prisstigninger på 1 mio. kr. i hovedstaden, hvilket svarer til prisen for et godt parcelhus på landet.

Disse omstændigheder skyldes blandt andet en fejlslagen fordelingspolitik gennem de seneste mange årtier af de offentlige investeringer mellem land og by. Gennem adskillige årtier er de store statslige investeringer og centraliseringer stort set alene foregået i og omkring de største byer i Danmark – uden at der er sket en tilsvarende balanceret investering i landkommunerne.

Herfra er der i samme periode sket flere og flere centraliseringer af offentlige og halvoffentlige arbejdspladser og liberale erhverv til de store byer. For eksempel ligger alle store offentlige og halvoffentlige institutioner i dag i de store byer, f.eks. universiteter, læreanstalter, supersygehuse, kulturinstitutioner og mange flere.

Samtidig er der investeret hundredvis af milliarder kroner i de store byers infrastrukturer (metro, letbaner, busser mv.) og i et motorvejsnet mellem disse byer.

På Vestfyn investeres for tiden i en ny højhastighedsbane, der vel kommer til at koste 6-7 mia. kr. En investering, der skal medvirke til, at pendlere mellem de store byer kan komme to-tre minutter hurtigere frem. Denne investering, der gennemskærer den fynske natur, bliver næppe til glæde for ret mange borgere i de tilstødende landkommuner, idet der ikke bliver nogen stoppesteder på landet.

For tiden kappes politikerne om stemmerne til det kommende folketingsvalg, og valgløfterne til landdistrikterne er også ved at poppe frem. Blandt andet med statsgaranterede låneordninger til boligkøb, 500 mio. kr. til skolerne i landdistrikterne og så videre.

Det er desværre ”kun” lappeløsninger, der kun forlænger de fundamentale ”sygdomsproblemer”, som landkommunerne og landdistrikterne står over for. Der skal helt andre investeringer og udviklingstiltag til i landdistrikterne, hvis det skal lykkes at bremse folkevandringerne fra land til by.

Landdistrikterne skal også have moderne infrastrukturer, flere investeringer i egnsudvikling og kulturstøtte. Det er ikke tilstrækkeligt med tog eller motorveje, der blot kører igennem og forbi. Der skal meget mere til – moderne vejnet, hvor de offentlige transportsystemer ikke slår til. Der skal både udvikles nye bosætningsmuligheder og nye forretningsområder.

Vores kommune blev i 2021 stillet 5 mio. kr. i udsigt til en analyse af fremkommeligheden i kommunen. Det varede dog kun tre år, inden disse midler igen blev fjernet og brugt i et andet stort projekt.

Det kræver politisk vilje og mod, hvis de negative spiraler i landdistrikterne skal standes. Det kræver også, at vi, der bor i landområderne, skal turde at stille større krav om offentlige investeringer i moderne infrastrukturer, udviklingstiltag mv.