DSB får skylden for noget, der ikke er DSB's skyld
Statsbanerne får stort set hele skylden for bøvlet for togpassagererne, selv om en hel del af det skyldes Banedanmark.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der har i den senere tid – også blandt folketingskandidater – været en ophidset debat om DSB’s manglende punktlighed og aflysningerne.
Det fremgår bl.a. fra DSB, at et nyt tidsskema har medført, at der indimellem ikke har kunnet skaffes vogntog nok til at udfylde køreplanen. Dette er sikkert rigtigt og egentlig ret uforståeligt og helt uacceptabelt.
Langt den største kritik af DSB går på det store antal forsinkelser pga. skinnearbejder, skinnefejl og først og fremmest problemer med signaler.
Men det er jo ikke DSB, som er ansvarlig for det eller for de generelt nedslidte skinner og gammeldags signalsystemer. Det er Banedanmarks opgave at sørge for, at denne del af infrastrukturen fungerer.
Den opgave har tilsyneladende haltet i mange år, hvor det hele tiden er DSB, der hænges ud – for det er jo dem, der skal sørge for, at togene kører til tiden. Men det er vel ret beset betryggende, at DSB ikke kører, når der er problemer med skinner eller signaler.
Det er faktisk uhyre sjældent, at skytset rettes mod Banedanmark, som nu er en styrelse under Transportministeriet, dvs. med ministeren som øverste ansvarlige.
Hvorfor ministeren slipper for kritik, er uforståeligt.
Men samtidig rejser det måske spørgsmålet, om staten i virkeligheden magter at drifte. Man kommer til at tænke på ejendomsbeskatningen, Amanda, Forsvarets nedslidte kaserner og indkøb m.m.
Jeg ved ikke, hvad der er årsagen, men det var måske nærliggende at pege på, at for mange detailinstrukser fra politisk hold kombineret med en voldsom brug af konsulenter kan spille ind. Men husk: Lad være at rette smed for bager – eller DSB for Banedanmark.