Løfter er der nok af: Spørg politikerne, om de vil garantere omsorg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når telefonen ringer hos os i Ældre Sagen, er der ofte fortvivlede mennesker i den anden ende. Pårørende, der græder i røret, fordi deres mor har ligget i sit eget opkast i timevis. Ældre mennesker, der fortæller, at de må vente hele natten på hjælp, som aldrig kommer. Og mennesker, der ikke får den medicin, de er afhængige af. De her svigt er ikke enkeltstående fejl. Det er et grundlæggende problem, der rammer svækkede ældre hver eneste dag.

Vi er selv overraskede over, at vores rådgivere får flere og flere opkald om omsorgssvigt, og at opkaldene bliver mere og mere alvorlige. Der er nødkald, der ikke besvares. Der er mennesker, der ikke får hjælp på toilettet. Der er plejehjem, hvor medarbejdere står alene med et alt for stort ansvar og alt for få hænder.

Det handler ikke om enkelte brodne kar. Vi har et strukturelt problem, og det er helt uacceptabelt, at vi som samfund ikke kan garantere, at ældre mennesker kan leve deres liv med værdighed. Derfor må vi stille tre klare krav til medlemmer af det nye Folketing, der bliver en realitet efter den 24. marts.

For det første skal der være mere tid. Omsorg kræver tid. Og tid kræver politiske prioriteringer. Der skal være bedre bemanding på plejehjem og mere realistiske køreplaner i hjemmeplejen, så medarbejderne både kan nå det planlagte og det uforudsete. Ingen bør være alene på nattevagt. Og alle plejehjem bør have tilstrækkeligt og fagligt stærkt personale hver dag, året rundt

For det andet må vi have tryghed i plejen. Ældre skal kunne være trygge uanset deres postnummer. Derfor ønsker vi nationale kvalitetskrav, så plejen ikke afhænger af kommunens økonomi eller rekrutteringssituation. Den rette hjælp skal ikke være et spørgsmål om, hvor du bor.

For det tredje skal vi have fokus på tillid og ansvar. Alt for mange pårørende føler sig magtesløse, når de råber systemet op. Derfor foreslår vi en uafhængig ældreombudsmand, der kan undersøge sager om omsorgssvigt og sikre, at ingen familie står alene.

I et rigt samfund som Danmark kan vi godt forlange en omsorgsgaranti af vores politikere. Men i sidste ende ligger ansvaret også hos os alle sammen, og når du sætter dit kryds til valget den 24. marts, så håber jeg, at du tænker på de mennesker, der ikke længere kan råbe højest. På dem, der er afhængige af vores fælles omsorg. Det danske velfærdssamfund bliver kun så stærkt, som vi vælger at gøre det.