Fakta må veje tungest i debatten om pyrolyse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark står over for en vanskelig opgave: Landbrugets udledninger skal ned, hvis vi skal nå klimamålene. Det kræver nye teknologier, investeringer og vilje til at udvikle løsninger, som endnu ikke er fuldt udbredt.

Pyrolyse er en af disse teknologier. Her omdannes restbiomasse til biokul og grøn energi. Biokullet er en stabil form for kulstof, der bindes i jorden og dermed effektivt fjernes fra atmosfæren. Derfor arbejder forskere og myndigheder med pyrolyse som et væsentligt bidrag til at reducere landbrugets klimaaftryk.

Alligevel foreslår Enhedslistens Peder Hvelplund nu i Jyllands-Posten at stoppe udrulningen af pyrolyseanlæg og lukke vores anlæg ved Vrå. Det er et vidtgående forslag, der i praksis vil bremse en teknologi, som bidrager til løsningen af landbrugets klimaudfordringer.

På hvilket grundlag foreslår Peder Hvelplund at lukke et anlæg, som myndighederne har vurderet ikke udgør en sundhedsrisiko?

Baggrunden er blandt andet den seneste tids medieomtale. Desværre har dækningen flere steder givet et ufuldstændigt billede af både teknologien og de gennemførte undersøgelser. Eksisterende dokumentation er kun i begrænset omfang blevet inddraget.

Når lokale borgere oplever symptomer på sygdom eller bekymrer sig for deres helbred, skal det tages alvorligt. Det har vi gjort gennem hele forløbet. Netop derfor er en række borgere blevet undersøgt på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Afdelingens vurdering er klar: Det er usandsynligt, at der er sket egentlige forgiftninger som følge af påvirkninger fra anlæggene, og at der ikke forventes varige helbredsskader. I et brev til praktiserende læger i regionen brugte specialisterne endda formuleringen »ekstremt usandsynligt«.

Lægerne peger samtidig på, at lugtgener i sig selv kan føre til symptomer som hovedpine, kvalme og irritation, uden at der er tale om en skadelig påvirkning.

Det er vigtigt at præcisere, at lugtgenerne ikke stammede fra selve pyrolyseprocessen, men fra tørringen af de restfibre, der anvendes som råvare. Tørringsprocessen afgav i den første periode lugt, som kunne slippe ud fra anlægget.

Det var ikke acceptabelt, og vi arbejdede målrettet på en løsning. Den kom i august sidste år i form af et aktivt kulfilter, og siden da har anlægget overholdt alle gældende grænseværdier for lugt og øvrige emissioner.

Dokumentationen er omfattende. Der er gennemført i alt 135 emissionsmålinger af 19 forskellige stoffer samt lugt. Målingerne er foretaget jævnt fordelt over året med myndighedsrepræsentanter til stede og under repræsentativ drift. De er analyseret af uafhængige eksterne eksperter som f.eks. Teknologisk Institut.

Måleprogrammet fortsætter i 2026, og skulle der komme et ønske om, at der udføres flere målinger, hilser vi det velkomment.

Man bør være varsom med at stoppe en ny klimateknologi, før undersøgelser faktisk viser et problem.

Det er også baggrunden for, at vi har anmodet Jyllands-Posten om at gennemgå dele af sin dækning. Blandt andet er der blevet beskrevet lugt fra anlægget i forbindelse med et besøg, hvor vi ikke var til stede, i en periode, hvor anlægget havde været lukket i en uge.

Når debatten handler om både sundhed og klimapolitik, er det afgørende, at konkrete forhold gengives faktuelt korrekt. Debatten skal foregå på et fundament af aktuel viden fra målinger, myndigheder og forskningsmiljøer, også i forhold til biokullet. Det efterlyser vi i den nuværende dækning.

Som virksomhed har vi en klar interesse i, at alle forhold fremlægges transparent. Derfor er vores opfordring til journalister, politikere og naboer klar: Kom og besøg vores anlæg, så vi kan vise, hvordan teknologien fungerer i praksis. For debatten har brug for mere indsigt og et solidt faktagrundlag.