Vælgerne har mistet tålmodigheden med landbrugets forurening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som aktiv på miljøfronten i 45 år har mine erfaringer med Venstre, når det gælder miljøproblemerne knyttet til landbruget, været alt for entydige. Den første fase har været at betvivle problemerne. Derefter hvor vigtige de er og kræve alternative analyser for at vinde mere tid. Og når handling er helt nødvendig, så skal det være frivillige aftaler. Den sidste fase – efter at problemerne nærmest er vokset os over hovedet – har handlet om at sikre en så omfattende økonomisk kompensation til landbruget som muligt.

Er det så et nyt, moderne Venstre, der er dukket op i Troels Lund Poulsens skikkelse?

En gennemlæsning af Venstres forslag om grundvandsbeskyttelse giver et klart svar. Nej, det var samme model. Dokumentationen for forureningen af vores grundvand er nu så overvældende, at noget skal ske. Troels Lund Poulsens sprøjteforbud handler kun om de små helt borenære områder – ikke de store, sårbare grundvandsdannende områder. Her foreslår Venstre, at de skal ind under treparten. Det vil betyde, at det tager længere tid og kun eventuelt, at der kan blive tale om sprøjterestriktioner. Reguleringen skal være lokal, hvilket vil betyde en rigtig god økonomisk erstatning til dem, der i dag sprøjter. I modsætning til en generel regulering, hvor der næppe vil være et retskrav om erstatning.

Dermed ligner Troels Lund Poulsen sine forgængere. Han var jo også selv miljøminister midt i forløbet. Anders Fogh Rasmussen foretog i 2001 en voldsom nedprioritering af miljøpolitikken, og derefter har landbrugets forurening fået lov til at køre langt over grænsen. På to af Danmarks største miljøskandaler står der landbrug og Venstre. De handler begge om fedtemøg og havet omkring Danmark.

I 2007 ophævede regeringen braklægningsordningen uden at udarbejde miljøkompensation, og mere end 130.000 ha blev igen til intensivt dyrket landbrug, der satte turbo på miljøødelæggelserne i åer, vandløb og kystnære områder. De lovede kompensationer med etablering af randzoner på 50.000 ha blev lanceret som frivillige aftaler. De blev aldrig realiseret.

I 2015 gav Lars Løkkes borgerlige regering landbruget helt frie hænder og ophævede reguleringer en masse. Det førte naturligvis til en dramatisk forværring. Politisk kom der en ”gyllegate” ud af beslutningen, og Eva Kjer Hansen måtte gå af som landbrugsminister. EU krævede miljøkompensationer, men ødelæggelserne var desværre sat i system. Indtil treparten nu delvist prøver at rydde op.

Indholdet i treparten svarer ganske meget til forslagene fra Natur- og Landbrugskommissionen i 2013. Lars Løkke Rasmussens borgerlige regering fra 2015 skrottede dem som det første.

Lars Løkke Rasmussen har sagt undskyld. Men ikke Venstre. Troels Lund Poulsen, som ønsker at blive den tredje Venstre-statsminister i dette århundrede, har et særligt ansvar for at rydde op. Det kræver en helt anden kurs end den, han går til valg på. For det ser ud til, at vælgerne er ved at miste tålmodigheden med landbrugets forurening. Det er på tide.