Landbruget fremstilles som et lukket erhverv, men det er ikke os, der siger nej til at tale sammen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Polarisering udgør en stor trussel mod vores demokrati. I USA ser vi tydeligt konsekvenserne af et samfund, der splitter sig i modsatrettede lejre. Men også herhjemme mærker vi en stigende og mere ekstrem opdeling i debatten, ikke mindst når samtalen falder på dansk griseproduktion.

I de seneste måneder er fronterne trukket skarpt op. Kritikere af dansk griseproduktion forsøger at male et billede af en kamp mellem ”os” og ”dem”, hvor griseproducenter udpeges som fjenden.

Det kulminerede i sidste uge, da en række organisationer og politikere afholdt et ”Svinestopmøde” på Christiansborg – et møde, hvor konklusionerne syntes at være draget på forhånd: Griseproducenter udpiner både dyr, natur og mennesker.

Det står frit for, om man vælger at kritisere vores produktion og ønsker en anden retning. Men netop derfor mener jeg, at det er vigtigt også at invitere dem, man er uenige med ind i samtalen, for kun sådan kan vi skabe en gensidig forståelse og potentielt finde et fælles fodslag.

Derfor ærgrede det mig, da jeg for flere uger siden inviterede mig selv til Svinestopmødet og fik et klart ”nej tak”.

Ifølge arrangøren, Zenia Stampe fra Radikale Venstre, var der ingen interesse i dialog med os, der til hverdag arbejder med grise, så længe vi ikke på forhånd deler hendes vision for en gennemgribende ændring af dansk griseproduktion.

Men hvis man kun vil tale med dem, der allerede er enige, ender man hurtigt med at udelukke en meget stor del af befolkningen. Det viser den seneste Epinion-måling, hvor kun 37 pct. ønsker færre grise i Danmark, mens halvdelen mener, at det nuværende antal er passende.

Det burde give Zenia Stampe og hendes medarrangører anledning til at overveje, om debatten er ved at udvikle sig til et polariseret ekkokammer.

Jeg tager gerne turen over Storebælt for at drøfte, hvordan vi producerer grise. For jeg mener dialog og gensidig forståelse ikke kun gavner vores landbrug, men også styrker vores demokrati.

Fremtidens griseproduktion skal ikke formes af os producenter alene. Men den skal heller ikke formes af en mindre gruppe akademikere i København uden indsigt i det daglige ansvar i staldene.

Derfor håber jeg, at man næste gang, der skal drøftes fremtidens griseproduktion, også vælger at invitere dem, der faktisk skal realisere omstillingen, nemlig griseproducenterne.