Drop formynderiet, S: Lad nu skolerne bestemme selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skolen er blevet centrum i valgkampen. Først præsenterede Socialdemokratiet sit udspil om ”Lilleskolen”, og siden fulgte Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose trop, da de præsenterede Venstres udspil om ”Tillidsskolen”.

Det er godt, at skolerne får opmærksomhed. For grundskolen er en af vores vigtigste samfundsinstitutioner. Og en god skolegang har kæmpe betydning for vores børn og unges videre vej i livet. Men sandheden er desværre, at for mange lærere og elever i dag oplever uro i klassen, manglende trivsel og problemer med læringen.

Vi mener derfor, det er positivt, at både Venstre og Socialdemokratiet går til valg på at prioritere et markant løft af vores skolers økonomi. Det er tiltrængt. For selvom der er mange ting, der fungerer rigtig godt ude på vores skoler, og vores lærere gør et enormt stykke arbejde, så kan vi gøre det endnu bedre, og det kræver, at de nødvendige ressourcer følger med.

SVM-regeringen har allerede sat mange skibe i søen. Der blev fra start holdt mange skåltaler om lokal frihed. Vi deler den begejstring, som statsministeren udtrykte ved præsentationen af regeringsgrundlaget om »at frisætte vores velfærdssamfund ud fra en grundlæggende tro på, at børnene, lærerne, forældrene og skolelederen er de bedste til at skabe en god folkeskole og en god grundskole«.

Og ved præsentationen af SVM-regeringens skoleudspil med en lang række fornuftige tiltag blev der netop lagt vægt på, at der skulle være færre rigide krav, mere lokal frihed og selvbestemmelse. Vi kunne ikke have sagt det bedre selv.

Derfor kan vi heller ikke forstå, at Socialdemokratiet nu vil tvinge et nationalt klasseloft i de mindste klasser ned over alle folkeskoler. Det er indbegrebet af stram styring fra et hjørnekontor på Christiansborg, hvor man ignorerer, at alle skoler er forskellige.

Et sådant klasseloft kan give mening på enkelte skoler i nogle kommuner, men der vil også være mange steder, hvor ressourcerne kan bruges på langt bedre vis. Ligesom vi også ser et behov for at styrke skolen for alle eleverne – ikke kun dem i de mindste klasser.

Et loft på 14 elever i de mindste klasser medfører samtidig et betydeligt behov for at bygge mange nye klasselokaler i hele Danmark. Det kommer til at koste rigtig mange milliarder, som i stedet kunne bruges på at forbedre de fysiske rammer på skolerne for alle eleverne. I forvejen er vores anlægsloft presset, og der har allerede været flere kommunale beregninger fremme på, hvad det vil koste at bygge nye lokaler, og de overstiger langt de 6 mia. kr., som Socialdemokratiet har afsat til at tilpasse de fysiske rammer.

Det skaber en enorm forventning hos forældre og elever, men klasseloftet er i bedste fald underfinansieret og i værste fald fuldkommen urealistisk.

Det er blot fire måneder siden, danskerne sammensatte de 98 byråd i landets kommuner, men hvilken værdi har det lokale, repræsentative demokrati, hvis man alligevel fra Christiansborg ønsker at detailstyre skoleklasserne helt ned i detaljen?

Derfor er vi skuffede over, at Socialdemokratiet forlader den frihedskurs, som SVM-regeringen havde udstukket, og i stedet slår ind på en vej med statslig kontrol. Det er ikke tillid til skolerne, lærerne og forældrebestyrelserne. Tværtimod.

Heldigvis er der en anden vej. Hvor man ikke tvinger skolerne til noget, men tværtimod giver skolerne bedre mulighed for at lykkes med at skabe bedre ro, læring og trivsel for vores børn.

For når Venstre – med tillid til skoler, lærere og skolebestyrelser – foreslår at løfte skolerne med 5 mia. kr. om året, så bygger det på en tro på, at man ude på skolerne ved, hvad der kan fungere bedst. Det lyder ikke lige så godt i en annoncekampagne. Men ude i virkeligheden er det den rigtige medicin. Vi mener, vi skal vise tillid til dem, der har deres daglige gang på skolen, og dem, der ved, hvad der er behov for, når det kommer til at sikre ro, trivsel og læring.

Med den ekstra pose penge kan man på den enkelte skole prioritere, om der skal være en lærer og en pædagog i langt flere timer end i dag, eller om der hellere skal være to lærere. Eller man kan vælge noget helt tredje, hvis det giver bedst mening.

De to veje, som Venstre og Socialdemokratiet repræsenterer, kan i virkeligheden opgøres ret simpelt. Det er et valg mellem stram styring fra staten eller en løsning, hvor skolerne vises den tillid, de fortjener.

Skrevet af: Clara Rao, Allerød, Søren Steen Andersen, Assens, Stephanie Storbank, Billund, Frederik Tolstrup, Bornholm, Mikael Klitgaard, Brønderslev, Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg, Peder Tind, Fredericia, Jon Andersen, Frederikshavn, Anne Sofie Uhrskov, Frederikssund, Nicolai Bechfeldt, Furesø, Pernille Beckmann, Greve, Mads Skau, Haderslev, Ole Vind, Hedensted, Dorte West, Herning, Søren Smalbro, Hjørring, Kenneth Tønning, Holstebro, Ib Lauritsen, Ikast-Brande, Christian Hem, Jammerbugt, Martin Damm, Kalundborg, Jakob Ville, Kolding, Ken Kristensen, Køge, Jesper Skov Mikkelsen, Mariagerfjord, Anders Møllegård, Middelfart, Kasper Bjerregaard, Norddjurs, Mette Landtved-Holm, Nordfyn, Kenneth Muhs, Nyborg, Kenneth Sørensen, Næstved, Hanne Pigonska, Odsherred, Jesper Greth, Rebild, Lone Andersen, Ringkøbing-Skjern, Alfred Brunsgaard, Skive, Knud Vincents, Slagelse, Jakob Spliid, Sorø, Anette Mortensen, Stevns, Marianne Bredal, Struer, Niels Jørgen Pedersen, Thisted, Sarah Andersen, Varde, Christian Lund, Vejen, Jens Ejner Christensen, Vejle, Per Bach Laursen, Vesthimmerland, Katrine Fusager Rohde, Viborg, Michael Seiding Larsen, Vordingborg.