Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Nu er vi snart trætte af at høre om Dao

Det er en forkælet attitude, hvis man siger, at man ikke kan finde ud af at komme på nettet.

Dorrit JensenPensionist, Aalborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folk klager over, at de enten ikke får deres post – eller også kan de finde den på en mark i nærheden, og brevene kommer ikke i postkassen eller brevsprækken. Alt sammen alt for dårligt.

Men hvis nu disse mennesker sørgede for at få deres internet op at stå, ville de få de fleste breve i e-Boks. O.k., der er nogle få, der ikke kan. Men de allerfleste, der er ved deres fulde fem, kan sagtens trykke på tasterne.

Her er der nu en rigtig god grund til at få strammet op fra kommunernes side. Alle skal gøre deres borgerpligt og være digitale. Der sidder en flok ”prinser” og ”prinsesser”, der kræver særbehandling fra det offentlige og andre. Det kan de ikke være bekendt! De må tvinges på nettet. Giv dem tre måneder til at få tingene bragt i orden. Derefter er det slut.

Mange af dem har allerede en computer, hvor de gemmer familiebilleder m.m., og mobiltelefonen betjenes ganske nemt – for her skal de jo følge børnebørnenes gøren og laden. Nogle siger, at de ikke kan finde ud af det. Når man spørger, hvor meget de har arbejdet med det, viser det sig, at det har de ikke. Så hvordan kan de så vide, at de ikke kan finde ud af det?

Det er træls at sidde i et selskab og høre på disse Rasmus Modsatter, som nærmest praler med, at de ikke er på nettet. Nej, de vil ikke lade sig diktere af andre. ”Og de skal også have noget at lave inde på kommunen.” De tænker ikke på, at der rundtomkring i de mange foreninger, som mange er medlemmer i, sidder frivillige, der skal sende breve eller bruge tid på at ringe rundt til ”prinserne” og ”prinsesserne” for at give dem de oplysninger, som alle andre kan få på en mail.

I et af verdens mest digitaliserede lande – hvorfor i alverden sender man ikke valgkortene ud i e-Boks? Det vil være en meget lettere og sikrere måde – og ville også få afsløret ”prinserne” og ”prinsesserne” og få dem på nettet.

Der findes rundtomkring masser af steder, hvor man kan få hjælp. Ældre Sagen, bibliotekerne, frivillige og mange kommuner har medarbejdere, der kører ud og hjælper, hvis man ikke selv kan komme af sted. Så selvom Dao ikke lever op til sine forpligtelser, er mange selv skyld i, at de ikke modtager deres post.