Det er ikke os, der beslutter fremtidens pension

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Valgkampen er startet med fremtidens pensionsalder som brandvarmt emne: Skal man standse den automatiske justering af pensionsalder, der i dag er koblet til at følge den gennemsnitlige levetid?

Fokus er vist, at mange føler, det er usmageligt at forvente, at vi i en fremtid skal arbejde til langt ind i 70’erne, før vi er berettiget til alderspension. Godt nok kalkuleres der også med mulighed for diverse tidligere pensioner som følge af sygdom og svækkelser og sågar også med en mulighed for et tidligere farvel til arbejdsmarkedet for dem, der har arbejdet i mange år med lyst til at komme på borgerløn. Men alderskravet virker alligevel skræmmende for mange af nutidens borgere.

Men kære vælgere – hvis man ønsker at sikre forholdene for seniorerne ud i en meget lang fremtid, bør debatten handle om noget helt andet. For det første bør man tænke på vores efterkommere. Sandsynligvis vil de til den tid kunne mønstre et solidt flertal, der vil gå en anden vej, når det kommer til at fastsætte pensionsalderen i deres nutid. De vil kunne gøre op med de fine vilkår, vi beslutter i dag. Og væk er de gunstige pensionsvilkår, som var det en varm hvede en frostdag.

Og det er ikke blot alder, der kan komme i spil. I høj grad også de tilknyttede vilkår som for eksempel pensionens størrelse vil være af interesse.

For det andet: Med en lavere defineret pensionsalder mister vores politikere en pæn del af det økonomiske råderum for fremtiden. Det vil alt andet lige betyde, at der vil være mindre råd til velfærd og mulighed for at vedtage love og regler, der fordyrer hverdagen.

Det kan med ”demokratiets” stadigt stigende forbrug måske være meget godt – men er det dét, vi ønsker? Der er stor risiko for, at det vil kunne komme til at gøre ondt og ikke mindst på de grupper, der forsøges talt ind med diverse forslag om på sigt at nedsætte pensionsalderen.

Med stor garanti vil vi komme til at se, at det er eftertidens beslutningstagere, der kommer til at bestemme pensionsalderen – og ikke hvad vi i dag beslutter i en valgkamp, hvor vores værdier er under et uset stort pres udefra.

Det, vi kan gøre for at forberede os på fremtiden, er at forsøge at fastholde og gerne øge vores indtjening og rigdom (bnp). Det er nemlig det, der til enhver tid vil være afgørende for vores velfærd og de muligheder, vi har som samfund for selv at bestemme en fornuftig pensionsalder.

Derfor vil det være velkomment, om vi vælgere (i stedet for at blive fodret med vores egen hale) kunne få gode forslag på bordet til, hvorledes vi i en verden i stærk forandring kan bevare vores identitet og status som et rigt land, der har råd til en ordentlig velfærd.

Der er som vælger god grund til at tænke sig godt om og være mere end skeptisk over for de partier, der kun bejler til vælgergruppernes følelser med forslag uden realistisk jordforbindelse. Og sådanne partier er der mange af!