Fædrelandskærlighed måles ikke i promiller
SF mener, at millionærer, der er imod formueskat, er nassere. Men moral og formueskat går ikke hånd i hånd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forleden i Jyllands-Postens debatspalter spørger Magnus Flensborg, hvor fædrelandskærligheden er blandt de rigeste i samfundet. Det er et interessant retorisk krumspring at definere god moral som viljen til at betale endnu mere i skat for derefter at antyde, at dem, der er uenige, mangler kærlighed til fædrelandet.
Men fædrelandskærlighed kan ikke gøres op i, hvor meget du er villig til at opgive af din ejendom til staten. Fædrelandskærlighed er også de investeringer, virksomheder giver til civilsamfundet. Når Mærsk forærer danskerne Operaen i København, er det også et udtryk for fædrelandskærlighed.
Investeringer, udvikling og risici har skabt en velstand, som ikke kan tilskrives formueskat, topskat, selskabsskat og alle andre påfund fra venstrefløjen. Det skyldes danskernes arbejdsmoral og opfindsomhed. Men lad os droppe den moralske forargelse et øjeblik og tale om virkeligheden.
Når SF foreslår at beskatte formuer, taler de ikke om at beskatte indtjening. De taler om at beskatte noget så simpelt som ejerskab. Hvert år skal der betales det, der kan lyde som en uskyldig lille skat på 0,5 pct., men som kan have uoverskuelige konsekvenser for mange små og mellemstore virksomheder. For selv i de år, hvor en virksomhed har store underskud, skal der betales formueskat. Og før du kan betale din skat, skal pengene stå på din bankkonto. Det betyder, at virksomhedsejere skal betale 42 pct. i udbytteskat, inden de kan betale en millionregning i formueskat.
En formueskat vil få direkte konsekvenser for dansk økonomi: Færre investeringer, lavere skat, færre arbejdspladser og færre skattekroner. Danmark er en lille, åben økonomi, hvor kapital og arbejdskraft flytter sig hurtigt, og Vestas og Harald Nyborg har allerede åbnet døren for flugt ud af landet, mens Mærsk stærkt agiterer imod formueskatten.
Hvis vi gør det dyrere at eje succes i Danmark, vil nogle vælge Danmark fra. Ikke på grund af had til fædrelandet, men fordi de har et ansvar for deres virksomhed, deres ansatte og deres investorer. Er det virkelig den solidaritet, som venstrefløjen pynter sig med?
Det kan godt være, at en formueskat ændrer en decimal i Danmarks gini-koefficient, men det er et forkert fokus kun at kigge på uligheden. At kalde folk nassere, fordi de ikke er enige i SF’s økonomisk uansvarlige forslag, er ikke bare unuanceret, men direkte skadeligt.
I stedet burde venstrefløjen udvise en anelse mere taknemmelighed over for den ene procent, som allerede betaler 10,8 pct. af alle skatter og afgifter. Det kan man kalde fædrelandskærlighed, loyalitet og et beskedent bidrag, Magnus Flensborg.