Det kan ikke betale sig at sænke grænseværdien for nitrat i vores drikkevand
Nitrat er udråbt som den store synder for vores drikkevand og en øget risiko for tarmkræft. Men det er et åbent spørgsmål, om det hjælper på vores sundhed at sænke værdierne i forhold til omkostningerne ved at gøre det.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Miljøministeren vil sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet drastisk på grundlag af anbefaling fra en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet.
Diskussionerne om, hvem der skal betale, er allerede begyndt. Er det stat, kommune eller borger? Margaret Thatcher havde svaret på det, da hun for mange år siden sagde, at det offentlige har ingen penge – det er skatteborgernes penge.
Og hvad vil disse skatteborgerpenge så blive brugt til, uanset hvilken kasse de har været i? Ekspertgruppen anslår, at det kan forebygge op til 70 tarmkræfttilfælde om året. Det årlige antal nyopdagede tilfælde er ca. 5.000, dvs. man vil sænke antallet af tilfælde med op til 1,4 pct.
Hvor mange dødsfald kan vi så undgå? Kræftbehandling bliver som bekendt bedre og bedre, og nu anslår danske forskere, at 85 pct. overlever tarmkræft. Det vil sige, at op mod 10-11 personer ifølge eksperternes estimat vil undgå at dø af tarmkræft.
Man anslår, at i Aalborg vil den enkelte vandregning stige med 1.000 kr. årligt.
I Danmark udarbejder Medicinrådet anbefalinger til ny medicin, der kan være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. Der skal være et rimeligt forhold mellem klinisk værdi og pris for behandling med lægemidlet.
I praksis er det medicinens pris, der er afgørende. Ville Medicinrådet acceptere de enorme omkostninger for tiltag til at sænke nitratniveauet i drikkevand for at redde ca. 11 personer årligt? Næppe – desuden skal vi se på, om vi tror, det virker.
Nitrat er en uorganisk, negativt ladet ion, NO3-, bestående af ét kvælstofatom og tre iltatomer. Man kan ikke på nogen måde bestemme, hvor en given nitrat-ion kommer fra.
Nitrat-paradokset er som følger: en kost med højt naturligt indhold af nitrat og mange grøntsager har en gavnlig effekt på helbredet, især blodtrykket, mens man ved indtagelse af meget kød, hvor nitrat og nitrit er tilsat, ser øget kræftrisiko relateret til nitratmængden. Dvs. det er ikke nitrat som sådan, men samspillet med øvrige komponenter i kosten, der øger kræftrisikoen. Både personer, der spiser mange grøntsager, og personer, der spiser meget kød, drikker vand.
Nitrat omdannes i kroppen til nitrogenoxid (NO) ved hjælp af bakterier i bl.a. mundhulen og enzymer. Nitrogenoxid regulerer blodtrykket og er derved gavnligt for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme, nyre-, lunge- og leversygdomme. Nitrat bliver derfor overvejet som terapi.
På grundlag af nitrat-paradokset kan vi sætte spørgsmålstegn ved idéen om at sænke grundvandets nitratindhold.