Regningen er betalt: Åbn Storebæltsbroen og forbind øst og vest

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dengang Storebæltsbroen blev bygget, skulle den finansieres af danskerne. En finansiering, de fleste nok ville forvente skulle stoppe, når broen var blevet udbetalt. Det er hvert fald sjældent, man bliver bedt om at blive ved med at punge ud, når først man har betalt for sine dagligvarer.

Ikke desto mindre er det, hvad danskerne oplever, når de kører over Storebæltsbroen.

I 2022 havde Storebæltsbroen betalt sig selv hjem, og betalingsanlægget er i dag ikke længere et finansieringsredskab – det er en ekstra skat. En skat på bevægelse, arbejde, familieliv og fællesskab. Danskere, som skal besøge familie, på arbejde eller af andre årsager må krydse Storebælt.

Alt infrastruktur koster penge at bygge, men alligevel er det kun netop denne forbindelse, som vi skal betale for at passere. En omkostning, som hæmmer bevægelsen rundt i landet og ovenikøbet i en tid, hvor skellet mellem øst og vest kun bliver større.

Fra vores rødder på hver sin side af broen siger vi derfor højt: Gør nu broen gratis!

Vi har brug for et Danmark, der hænger sammen. Et Danmark, hvor familier får nemmere ved at besøge hinanden. Et Danmark, hvor det er billigere at være menneske, der elsker både Jylland og Sjælland.

Transportministeren siger nej tak til at gøre broen gratis. Det respekterer vi, men vi stiller op for at ændre vores parti indefra. Så vi ser frem til at overbevise hele Venstres gruppe om, at vi skal gøre det billigere at være dansker og investere i sammenhængen mellem øst og vest.

Ofte lyder modargumentet, at betalingen er nødvendig for drift og vedligehold. Men også her adskiller Storebæltsbroen sig uden god grund fra resten af den offentlige infrastruktur. Veje, jernbaner, tunneler og broer i Danmark drives og vedligeholdes over finansloven. Iben betaler heldigvis heller ikke penge, hver gang hun kører over Farøbroen for at komme nordpå fra Lolland-Falster.

I slutningen af januar holdt Vejdirektoratet et nabomøde om en ny motorvejsforbindelse fra Klode Mølle til Løvel. En 44 km lang motorvejsstrækning, som sagtens kan finansieres af skatteindtægter – og sikkert også Storebæltsbroen.

Vi forstår ikke denne diskrepans mellem offentlig infrastruktur – særligt når regningen er betalt.

For mange jyder og fynboer fungerer betalingsanlægget som en usynlig toldmur til Sjælland og hovedstaden. En hovedstad, hvor langt størstedelen af Danmarks kulturtilbud findes, og hvor kulturstøtten ovenikøbet i overvejende grad lander. Og som hele landet betaler til over skatten. For Iben er det en usynlig toldmur for at besøge hendes svigerfamilie i Jylland.

Danmark fungerer bedst, når vi kommer hinanden ved. Når sjællændere kan tage på arbejde i Nyborg, og fynboer kan handle på Sjælland – uden at det koster over 200 kr. for en enkelt tur.

Det tager knap 20 minutter at krydse Storebælt. Spørgsmålet er derfor enkelt:

Hvorfor gør vi det så dyrt at være ét land?