Danmark har aldrig haft en stram udlændingepolitik
Med de midlertidige opholdstilladelser har vi at gøre med en indvandring uden sidestykke i danmarkshistorien, men den forbigås i tavshed.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis du undrer dig over, at du støder på flere og flere mennesker herhjemme, som ikke taler dansk, og som tydeligvis heller ikke er turister, så tager du ikke fejl.
Hvis du gik rundt og troede, at vi havde en stram udlændingepolitik, og alligevel synes, at gadebilledet i din by har ændret sig voldsomt inden for de seneste 10 år, så er det ikke dine øjne, der bedrager dig.
I 2000 var der 5,3 millioner indbyggere her i landet. I 2025 rundede vi seks millioner. Denne befolkningseksplosion skyldes ikke et pludseligt babyboom. De ekstra ca. 700.000 indbyggere skyldes udelukkende indvandring. Her er tale om en indvandring uden sidestykke i danmarkshistorien, men den forbigås i tavshed.
Sandheden er, at vi aldrig har haft en stram udlændingepolitik her i landet. Indvandringen til landet har bare skiftet navn, alt efter hvad der er mest opportunt for politikerne at kalde den. Det er blevet sværere at få asyl, og det er blevet sværere at blive dansk statsborger, men dette betyder ikke, at indvandringen her til landet er blevet mindre, tværtimod, den er eksploderet.
De næsten 700.000 (684.820 var sidste års tal) er ikke danske statsborgere; af dem er der i 2026 stadig kun 5,3 millioner. De er statsborgere i andre lande, som har fået en midlertidig opholdstilladelse her i landet.
De kommer her for at studere eller arbejde. De ved godt, at deres ophold her er midlertidigt, men mange af dem håber på, at det kan blive gjort mere permanent. Dansk statsborgerskab betyder nok ikke det store, for Danmark er et godt land at opholde sig i med bedre adgang til offentlige ydelser – et offentligt sundhedsvæsen, skoler m.m.– også selv om man ikke er dansk statsborger.
De er med til at presse boligmarkedet, og de lægger beslag på mange studiepladser. Til gengæld er de gode til at tage arbejde i alle de ufaglærte fag i servicebranchen og andre steder. Uden denne ekstra arbejdskraft ville man være nødt til at give ufaglærte en bedre løn end den, de får i dag, for at få folk til at tage disse job.
Mange af dem har deres børn med herop eller får børn, mens de er her, og de har faktisk investeret alt i, at deres midlertidige ophold her gerne skulle blive til et mere permanent af slagsen, statsborgerskab eller ej. Der er ingen, der ved, hvor mange af dem der bare rejser hjem igen den dag, det midlertidige ophold inddrages.
Alle vores politiske partier er glade for den ekstra arbejdskraft og siger samtidig, at de går ind for en stram udlændingepolitik uden at bemærke selvmodsigelsen.
De kan tale om islam eller kriminelle udlændinge som et problem, men har intet at sige om de 700.000, og hvad det høje tal gør ved sammenhængskraften i vores samfund.
Hvorfor ikke indføre en begrænsning på antallet af midlertidige opholdstilladelser? Hvad med at sige, at kun 10 pct. af landets befolkning må være folk uden dansk statsborgerskab.
10 pct. af en befolkning på 5,3 millioner giver et tal på 530.000. Stadig et meget højt tal og masser af god billig arbejdskraft, men det er absolut ikke en urimelig grænse at sætte. Det ville ikke desto mindre betyde, at man skulle til at skære i det nuværende tal med mere end 150.000.