Som borgerlig vælger er jeg bekymret for Liberal Alliances visioner for Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Op til valget er det værd at spørge: Hvilket Danmark ønsker vi? For jeg er som en borgerlig vælger oprigtig bekymret for særligt Liberal Alliances visioner om, hvordan vores samfund skal formes.

Liberal Alliance taler om frihed, lavere skat og mindre stat. Det lyder umiddelbart tiltalende – hvem vil ikke have flere penge mellem hænderne? Men i praksis betyder LA’s projekt et Danmark, hvor fællesskabet skrælles ned: mere brugerbetaling, færre fælles løsninger og et svækket sikkerhedsnet.

Når man vil skære i den offentlige sektor og gøre hjælpen kortere og smallere – eksempelvis med halvering af dagpengeperioden – rammer det ikke “systemet”. Det rammer mennesker.

Friheden bliver størst for dem, der i forvejen har økonomi, netværk og overskud. For andre bliver det et samfund, hvor sygdom, arbejdsløshed eller social baggrund i højere grad bliver den enkeltes problem. Det er frihed for de stærkeste – og færre reelle muligheder for resten.

Det er et paradoks, hvordan partiet har fået fat i mange unge. Men det er primært, fordi Liberal Alliance er virkelig dygtige på TikTok. De kan kommunikere i de unges tempo og humor samt sikre oneliners, som passer perfekt til formatet.

Men netop dér ligger problemet: Man kan ikke argumentere for ansvarlig politik og en vision på 30 sekunder. Smarte videoer kan sælge en stemning – men de kan ikke forklare konsekvenserne af mere brugerbetaling, mindre velfærd og en stat, der trækker sig fra sit ansvar.

Det er faktisk bekymrende, at mange unge tilsyneladende køber idéen om et samfund med mere brugerbetaling og “survival of the fittest”. Men måske hænger det sammen med, at mange er vokset op i tryghed og velstand.

Det er i sig selv positivt: Mange børn har haft gode rammer og en stabil barndom. Men det kan også gøre én blind for, at ikke alle er lige heldige – og at ikke alle har samme forudsætninger for det gode liv. Social arv, sygdom og uheld kan ramme hvem som helst.

På klimaområdet er LA efter min mening helt off. Klimakrisen kræver fælles handling, regulering og investeringer – ikke ideologiske paroler om, at markedet nok skal løse det. Når atomkraft løftes som en slags “vupti-løsning”, tales der alt for lidt om tidshorisont, økonomi, sikkerhed og affald. Vi har brug for seriøs klimapolitik nu, ikke ønsketænkning.

Valget handler derfor ikke om, hvem der laver de skarpeste videoer. Det handler om, hvilket samfund vi vil være: et samfund for de stærkeste – eller et samfund, hvor frihed også betyder tryghed, værdighed og lige muligheder. Frihed uden fællesskab bliver hurtigt frihed for de få. Det er et valg, vi bør tage alvorligt.