Arbejdsløse læger hjælper ingen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tænk, at man efter år med lægemangel snart står med en sådan overflod af læger. 10.000. Hvor man kan dele postnummer med sin praktiserende læge, og skiftende regeringers gentagne løfter om bedre lægedækning vil blive indfriet.

Det er bl.a., fordi man i 2018 besluttede, at optaget på medicinstudiet skulle øges med 250 om året og i 2024 med endnu 140 pladser.

I 2026 er dem, der startede på medicin i 2019, blevet læger, en årgang med godt 250 ekstra læger end ellers. Et enestående eksempel på politikerne, der løser et problem. Og dog, lægemanglen uden for stationsbyerne er ikke løst, det ved regeringen også.

For din praktiserende læge skal ikke være en purung, nyudklækket læge fra universitetet, men en speciallæge. En speciallæge, der har brugt mindst seks år uden for universitetet på at blive det.

Men et urimeligt stort antal af denne nye, store årgang af læger er ikke i gang med at blive speciallæger, men går i stedet rundt derhjemme på dagpenge, fordi videreuddannelsesstillingerne i sundhedsvæsenet ikke er fulgt med. Der er opstået en flaskehals i speciallægeuddannelsen, og det øgede optag er skyld i det. Regeringen er skyld i det.

For regeringen kender til dette problem, men ønsker ikke at gøre noget ved det. Uddannelses- og forskningsministeren, Christina Egelund (M), har selv udtalt, at hun ikke vil skrue ned på optaget på lægeuddannelsen, så længe der er ubesatte stillinger.

På trods af at man i dag kan se, at der i kølvandet af medicinstudiets store årgange ikke vil være flere ledige stillinger til dem, som bliver optaget på medicinstudiet til sommer.

Men hvorfor ønsker regeringen dog at få så mange til at bruge deres ungdom på at blive læger, når man så ikke har tænkt sig at ansætte dem og give dem en speciallægeuddannelse?

Det er spild af værste skuffe. Forklaringen er den samme som med alle andre politikeres uforståelige beslutninger. Ministeren tør ikke sænke optaget, så længe der er vanskeligheder med lægedækningen i landet. Man skulle tro, hun ikke ved, at resten af os godt kan læse Finansministeriets fremskrivning. At træffe den rigtige beslutning er tilsyneladende svært, nærmest umuligt for ministeren.

Det tager tid, opmærksomhed og penge for både læger og speciallæger at erhverve den erfaring og viden. Hvis der er færre medicinstuderende at uddanne på landets hospitaler, vil tiden og opmærksomheden i stedet kunne bruges på at uddanne flere speciallæger, som der er et betydeligt behov for, heriblandt praktiserende læger, der især er mangel på uden for stationsbyerne.