Nye licenser i Nordsøen er et farligt selvmål

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den danske regering mener, at den europæiske forsyningssikkerhed med energi kræver, at vi forlænger licenser til olie- og gasudvinding i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det er en virkelig dårlig idé. En sikker fremtid for Danmark og Europa afhænger af, at vi ikke hiver mere olie og gas op af jorden.

I klimamæssig forstand svarer det at hente mere olie og gas op af undergrunden til at hælde mere benzin på et brændende bål. Og vel at mærke et bål, der brænder stærkere og mere ødelæggende end nogensinde før, med enorme omkostninger til følge. Alene ekstreme vejrhændelser står til at koste Danmark op mod svimlende 406 mia. kr. dette århundrede. Ikke just opskriften på en sikker og tryg fremtid for den almindelige dansker.

Regeringen siger, at Europa skal bruge gas efter 2042, og henviser her til Det Internationale Energiagentur, IEA. Men tallet, de fremsætter, svarer til det scenarie, hvor verden følger de eksisterende politiske intentioner, men ellers ikke indfører ny grøn politik. Det er et scenarie, som indebærer en markant sandsynlighed for reelt katastrofale temperaturstigninger på over tre grader ved udgangen af dette århundrede.

Det underminerer fuldstændig vores nationale sikkerhed.

Samtidig er idéen efter alt at dømme juridisk problematisk. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en nylig dom klargjort, at stater kan holdes retligt til ansvar for klimaeffekterne af de tilladelser til fossil udvinding, de udsteder.

Der er altså en reel risiko for, at den danske stat kan sagsøges og tabe i retten, præcis som den norske stat gjorde sidste år, hvorefter tre oliefelter blev erklæret ulovlige. Og hvis det sker, så har vi spildt en masse tid og ressourcer.

Regeringens beslutning er endnu sværere at forstå, fordi den handler om at tillade produktion fra år 2042 og frem. Det giver med andre ord ikke mere olie og gas i hanerne i dag og hjælper altså ikke på forsyningssikkerheden i den usikre verdenssituation, vi står i nu og her.

I stedet prøver regeringen at bilde os ind, at der ingen chance er for, at vi over de kommende 16 år kan accelerere udbygningen af fornybare energikilder og dermed undgå afhængighed af yderligere fossil udvinding. Omstilling til fornybar energi styrker forsyningssikkerheden. Det virker helt ude af trit med den alvorlige situation, vi klimamæssigt står i.

Og hvad mon reaktionen blandt andre lande bliver, når vi herhjemme kaster håndklædet i ringen og melder, at vi desværre ikke længere tror på Parisaftalen?

Svaret er selvfølgelig, at det gør det nemmere for politikere i alle andre lande at gøre det samme. Det hænger slet ikke sammen med, at vi for ganske få år siden tog initiativ til at stifte den internationale Beyond Oil and Gas Alliance, hvis medlemmer binder sig til et stop for nye licenser og til at sætte en slutdato for olie- og gasproduktion på linje med Parisaftalen.

Og det hænger heller ikke sammen med, at vi til april sender en delegation til en banebrydende konference i Colombia, hvor verdens mest klima-ambitiøse lande mødes for at planlægge en køreplan for en udfasning af fossile brændsler. Vores internationale omdømme svækkes ved at hænge fast i de fossile brændsler.

Der er flere veje til målet om forsyningssikkerhed. Investeringer i energieffektiviseringer og regulering kan sænke energiforbruget. Og investeringer i fornybar energi kan hæve udbuddet. Og begge disse veje bidrager til at tage farten af klimakrisen frem for at forværre den, hvilket vil være konsekvensen af at hive mere olie og gas op af jorden.

Forsyningssikkerhed og et stabilt klima er begge afgørende for et trygt Danmark. Vi har chancen for at opnå begge, men det kræver, at vi lader de fossile reserver ligge.