4.000 lærere søges. Hvorfor ikke hente dem i Nordjylland?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der skal bruges 4.000 lærere til at føre Socialdemokratiets skoleudspil med overskriften ”Lilleskolen” ud i livet. En “skole i skolen” med klasseloft på 14 elever i indskolingen. Det lyder simpelt, sympatisk og som handling. Men hvordan vil man finde de 4.000 lærere, der skal bruges?

I København og omegn kæmper skolerne med rekruttering og fastholdelse. Ledelser rekrutterer på kryds og tværs af skolerne. Lærere forlader faget på grund af arbejdsvilkår, hvor depotrum eller kosteskabet bliver til undervisningslokale.

I Nordjylland ser billedet anderledes ud. Her går både nyuddannede og erfarne lærere uden fast ansættelse. Nogle har helt forladt faget, fordi de ikke kan finde et job som lærer. Skolebygningerne er rummelige. Elevtallet er stabilt eller faldende. Fortællingen om en generel lærermangel i Danmark er derfor ikke hele sandheden. Manglen er i høj grad geografisk. Det handler ikke om, hvorvidt lærerne findes, men hvor de befinder sig. Jeg ved det, fordi jeg selv har gået ledig i Nordjylland og måtte flytte for at få et job som lærer.

Fortalerne kalder udspillet en reel investering i børnene og folkeskolen. Kritikerne spørger til økonomien og peger på, at investeringer i mursten eller de små klasser ikke nødvendigvis løser udfordringer med arbejdsvilkår og forberedelsestid. Og så er der det helt konkrete spørgsmål: Hvor skal lærerne komme fra, og hvor skal de ekstra klasser fysisk være?

Kære Mattias og Socialdemokratiets top: Der er varme hænder at hente i Nordjylland til jeres lilleskole. De står ikke på en venteliste hos ministeriet. De arbejder i vikariater, midlertidige stillinger eller er helt uden for skolen. Alligevel tales der om en akut lærermangel, hvilket er et paradoks, når hænderne allerede findes.

Vi taler, som om manglen er ens over hele landet. Det er den ikke. Den er ujævnt fordelt. Hvis behovet er størst i København, må fordelene også være det. Hvorfor ikke gøre det attraktivt for lærere i Nordjylland at flytte mod hovedstaden med rimelige boliger, bedre arbejdsvilkår og skattemæssige fordele, som vi allerede gør for læger i hovedstaden og yderområderne?

I Nordjylland skal ledige lærere både have de rigtige fag og kende skolelederen for at få et job. Mange skifter derfor karriere kort efter endt uddannelse, hvis de vil blive boende. Paradokset er tydeligt: Ét sted tales om akut mangel, andre steder er kvalificerede lærere uden job. Lilleskolen rammer derfor et centralt dilemma. Hvordan indfører man et nationalt klasseloft, når forudsætningerne er vidt forskellige på tværs af landet?

Det er ikke modstanden mod mindre klasser, der driver min skepsis. Det er fraværet af en plan for de geografiske forskelle og manglen på konkrete initiativer, der gør det attraktivt at vælge og blive i lærerfaget. Lærerne findes i Nordjylland. De er bare ikke lokaliseret der, hvor behovet er størst for dem.

Hvis ambitionen er at styrke folkeskolen, må implementeringen være lige så gennemtænkt som visionen. Ellers risikerer vi en reform, der ser stærk ud på papiret, men i praksis forstærker de forskelle, den var tænkt til at mindske. Det er ikke et argument imod mindre klasser. Det er et argument for, at en god idé også kræver en lige så god plan.