Hvem gør noget ved de tomme butikker i bymidterne?
Danske bymidter – store som små – har for mange tomme butikslokaler. ”Blødningerne” er blevet synlige for enhver, og der er behov for at gøre noget ekstraordinært straks.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det gælder for alle byer i Danmark, at der i bymidten er tomme butikslokaler. Hver gang vi ser tomme butikslokaler, bliver bymidten mindre attraktiv, og byen som helhed en smule fattigere.
Regeringen og Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling udmønter nu 92 mio. kr. til projekter, der skal skabe liv og handel i danske bymidter. Umiddelbart et godt initiativ, men de godkendte projekter får kun værdi, hvis der er tale om et stærkt lokalt engagement fra detailhandel og borgere.
Rundtom i landets 98 kommuner er de nye byråd ved at trække i arbejdstøjet, og mange opgaver lander på deres skrivebord. Jeg tror ikke, det er gågaden og bymidten, det nye byråd har øverst på dagsordenen, hvilket er en fejl.
En bymidte i forfald gør byen mindre attraktiv som bosted.
En bymidte i forfald signalerer en by uden politisk mod og handlekraft.
En bymidte i forfald mister ikke bare handel, men også kulturelle aktiviteter, der vil gøre byen til et bedre sted at bo.
En bymidte i forfald tiltrækker ikke unge familier, der trækker parallel til byens skoler og fritidstilbud.
En bymidte i forfald får ikke nye virksomheder til at vælge byen som adresse for deres virksomhed.
Den levende bymidte skabes imidlertid ikke via tilskud fra regeringen, men udvikles af byens borgere og det samlede erhvervs- og kulturliv i byen. Det er det lokale engagement, der gør forskellen.
Den dag, det går op for politikerne, at bymidten ”bløder”, og de negative konsekvenser, der følger heraf, i den sidste ende får konsekvenser for hele byen, bliver det et politisk problem, og da vil man sandsynligvis forstå, at det haster med en ny måde at tænke byplanlægning og bymidte.
Hvad vil det gode råd være til det nyvalgte byråd?
Jeg vil tillade mig at drømme om, at kommunen tager udfordringen op og engagerer sig i at skabe en sammenhængskraft i byen blandt såvel politikere, embedsmænd som erhvervsliv, idræts- og kulturliv – samt byens borgere.
Første og vigtigste beslutning for byrådet vil være at udarbejde en vækststrategi for byen.
Samtlige organisationer i byen bør indbydes til møde om vækststrategien for at klarlægge deres rolle i implementeringen. Efterfølgende informerer borgmesteren byens borgere om den samlede plan.
Det er et vigtigt signal, at byens borgmester stiller sig i spidsen for en revitalisering af bymidten.
Byrådet bør også erkende, at der skal investeres i bymidten – ikke bare ny gadebelægning, nye bænke eller et springvand, men derimod skal investeringerne i højere grad målrettes de initiativer, der tiltrækker nye detaillister til byen, og som understøtter de eksisterende detaillister i at implementere vækststrategien.
Sluttelig bør man i mange byer se nærmere på den eksisterende bymidteplan. Måske skal der skabes bedre forhold for de kunder, der ønsker at bruge bilen for at komme ind til bymidten. Måske skal der etableres flere nye gratis parkeringspladser. Måske skal kommunen med den nye vækststrategi tage initiativ til, at der bygges nye ejer- som lejeboliger. Måske skal der gennemføres en reklamekampagne for at tiltrække nye borgere og virksomheder til byen.
Vil det virke?
Ja. Erfaringerne viser, at byer med innovative borgere og kreative organisationer under lederskab af målrettede politikere kan gøre en forskel.
Byens politikere skal gøre det til en hjertesag at beslutte og gennemføre en vækststrategi, der får bred opbakning af byens organisationer og borgere.
Det er nu, bymidtens detailhandel skal have politikernes opmærksomhed. Det fortjener borgerne og byen, og det gør Danmark smukkere.