Det kønnede korstog er gået på hugst i vores samfund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der sker et fundamentalt skred i Danmark lige nu. Et skred forårsaget af en velsmurt, skattefinansieret lobbymaskine bestående af organisationer som Kvinfo, Danner, Lokk og Amnesty International, der koordinerer en byge af angreb på vores samfundsmodel.

Maskinens brændstof er millioner af dine og mine skattekroner.

Midlerne bruges til aflønning af ideologer, som trækker komplekse problemstillinger igennem et filter og spytter en lind strøm af ideologisk infrastruktur ud: manipulerede statistikker, kunstige offernarrativer og krav om særlove, der underminerer retsstaten.

Motoren drives af radikal og intersektionel feminisme, hvor samfundet udelukkende ses gennem brillerne af »patriarkalske magtstrukturer«.

Det gør det muligt at transformere enhver statistisk forskel til bevis på systemisk undertrykkelse, hvilket kræver konstant nye særlove og bevillinger. Før så man ligestilling som lige rettigheder og muligheder for individet – uanset køn.

Det skifte er afgørende.

Det mest skræmmende produkt indtil videre er samtykkeloven. Her pressede maskinen politikerne til at ignorere 10 af 11 medlemmer af Straffelovrådet, der advarede direkte mod loven. Resultatet?

Antallet af domme er steget med over 51 pct., mens antallet af faktiske overgreb er uændret.

Vi har ofret retssikkerheden for en politisk symbolsejr, der ikke har gjort kvinder mere trygge, men øget risikoen for justitsmord.

Maskinen kværner ustoppeligt videre på alle fronter:

I sundhedsvæsnet ses en ekstrem ansvars-asymmetri: Man kræver kønspolitiske særbevillinger til kvinder, mens man ignorerer mænds massive overdødelighed. Man kønner videnskaben og lader ideologi trumfe biologi.

På arbejdsmarkedet spytter maskinen det »ukorrigerede løngab« ud. Man sammenligner pærer og bananer for at opfinde en diskrimination, der forsvinder, når man korrigerer for frie valg, branche og erfaring. Det er manipulation, så det batter.

I det private hjem politiseres følelser og familielogistik som mental load. Det er legitimt at diskutere ansvarsfordeling privat, men maskinen gør hjemmet til en politisk kampplads og vil gøre privatlivet til et statsanliggende.

I det offentlige rum bruges kvinders følelse af utryghed til at kræve kønsspecifik byplanlægning, mens man ignorerer, at mænd statistisk set oftest udsættes for vold i nattelivet.

Listen af opfundne problemer fortsætter: »Kønnet drab« (femicide), »økonomisk vold« og »kønnede budgetter«. Sidstnævnte er det ultimative værktøj for aktører som Institut for Menneskerettigheder til at sikre sig en permanent plads ved statskassen.

Hvem gavner det? Ikke ofrene eller de dårligt lønnede.

Det gavner udelukkende den moderne ”præstestand” hos organisationer som Sex & Samfund, Lev Uden Vold og DareGender, der lever af at ”opdrage” befolkningen for skattekroner.

Vi skal hjælpe ofrene på krisecentrene, men vi skal stoppe finansieringen af de ideologiske lobbyister, der underminerer vores retsstat.

Løsningen er ikke særlove, men at styrke det eksisterende politi og retssystem, så de kan håndhæve de love, vi allerede har – uanset offerets køn.

Vi har brug for et samfund baseret på faglighed og lige rettigheder for individet – ikke på en maskine, der lever af at splitte befolkningen.

Det er på tide at trække stikket, disrupte denne virksomhed og kræve den demokratiske samtale tilbage.