Stop din hetz mod landbruget, Zenia Stampe: Vi er bedre end det!
Den radikale Zenia Stampe har helt tabt sutten med sine beskyldninger mod dansk landbrug – og landmænd.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Glem nu den der dommedagsfortælling om, at dansk landbrug er et »industrielt monster«. Træk vejret. Kør en tur ud på landet. Tal med et menneske, der faktisk passer dyr. For helt ærligt – når Zenia Stampe (R) siger, at dansk landbrug »hverken bidrager til økonomi eller fødevareforsyning«, så har hun jo tabt sutten. Det gør mig vred. Og det gør mig ked af det.
For jeg kender de mennesker, hun taler om. Min far er landmand, og vi har på min barndomsgård haft grise hele mit liv. På Lolland-Falster og i resten af Danmark står mennesker op før Solen for at passe deres dyr. De går i stalden, inden de fleste af os har ramt snooze første gang. De holder liv i lokale arbejdspladser, i maskinstationer, i smedeforretninger, i havne, i små byer, der ellers ville knække midt over. De sørger for, at jeg kan give mine børn frikadeller med det danske flag hejst.
Landbruget er en af Danmarks største eksportsektorer. Det skaber arbejdspladser – ikke bare på gårdene, men i hele værdikæden. I en tid, hvor Europa er presset på konkurrenceevne, forsyningskæder og usikre handelspartnere, er det kun blevet vigtigere at kunne producere mad selv. Det er ikke en bagatel. Det er sund fornuft.
Stampe tegner et billede af et Danmark, der bevidst konkurrerer i et »ræs mod bunden«. Som om danske landmænd hver morgen står op og tænker: ”Hvordan kan vi gøre det her lidt værre for dyrene i dag?” Come on.
En griseproduktion lugter og påvirker miljøet. Men jeg vil hellere have produktionen her, hvor vi kan gøre det endnu bedre end at sende hele produktionen til Spanien.
Når produktion flytter mellem lande, handler det ikke om, hvem der »vil være bekendt« at producere dyr. Det handler om regler, markedsvilkår og forbrugernes valg. Hvis vi ensidigt hæver kravene uden at sikre, at resten af EU følger med – og uden at forbrugerne er villige til at betale – så flytter produktionen. Det er en realitet. Og hvad har vi så opnået? At dyrene flytter med. At arbejdspladserne flytter med. At kontrollen flytter med. Det er ikke idealisme. Det er ansvarsforflygtigelse.
Det er en hån af den del af landet, som jeg kalder ”hjem”, at Zenia Stampe siger, at vi da bare kan lade være med at producere grise. På Lolland-Falster producerer vi. Vi får korn til at gro. Grise til at vokse. Metal til at ændre farve. Vi producerer til mere end os selv, fordi vi er gode til det.
Jeg drømmer også om høj dyrevelfærd. Om krølle på halen og ordentlige forhold. Men ikke om at tale et helt erhverv ned for at få likes. Jeg drømmer om at forbedre i fællesskab. Om at tage landmændene med, ikke gøre dem til skurke i en moralsk kampagne og et svinevalg.
Lad os droppe hetzen. Lad os anerkende, at verden er usikker. At fødevaresikkerhed ikke er en selvfølge. At lokal produktion er en styrke – ikke en skam. Og lad os sige tak til dem, der hver dag passer på mark, gris, ko og Danmark.