Messerschmidts benzinplan sender regningen til pædagogerne og tømrerne
DF-formanden vil gøre benzin billigere ved at droppe dansk vindenergi, energiøer og brintrøret. Det gør os afhængige af fossil import og rammer præcis de almindelige danskere, han påstår at kæmpe for.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
DF-formanden vil sænke benzinafgifterne, skrotte havvind, energiøer, det grønne brintrør til Tyskland og sløjfe 2035-klimamålet. Det er Trumps »drill, baby, drill« oversat til dansk. Og det er farligt.
Lad os starte med det, Messerschmidt helt har misforstået. Samme dag, som han fylder forsiden af JP med sin plan om billigere benzin, bringer avisen en oversigt over, hvem der faktisk køber elbiler i Danmark. De mest udbredte uddannelser blandt elbilejere er: kontoruddannet, detailhandel, folkeskolelærer, pædagog, mekaniker, erhvervsøkonom, elektriker, tømrer, medicin.
Den typiske ejer tjener 40-50.000 kr. om måneden, bor i hus og har valgt elbilen af den mest jordnære årsag, der findes: Den er billigere i drift. De er ikke en grøn elite, som Messerschmidt vil gøre dem til. Det er pædagoger og tømrere. 83 pct. af alle nye biler solgt i januar var elbiler.
Men det er præcis den folkelige udvikling, Messerschmidt vil stoppe fra førersædet af sin store BMW.
Messerschmidt ejer i øvrigt selv en ekstra bil – en lille elbil til kørsel i København. Han nyder altså godt af den billige strøm, mens han vil skrotte den grønne strøm fra vind og sol, der leverer den, og sende ekstraregningen for de deraf højere elpriser videre til mekanikeren og den butiksansatte.
Så er der Messerschmidts nye yndlingsord: »udskamning« af ejere af fossile biler. Det er et bemærkelsesværdigt ordvalg fra en mand, der har gjort det til sin politiske forretningsmodel at udpege, hvem der hører til i Danmark, og hvem der ikke gør – men lad os tage ham på ordet. For der finder ikke nogen politisk udskamning sted, når vi taler om, at det er blevet dyrere at have en fossilbil frem for en elbil de senere år.
Der er tale om kendte incitamenter, vedtaget i forbindelse med de grønne bilafgifter i 2020 – en aftale, jeg selv var med til at forhandle som klimaordfører for RV. Prisændringerne har været kendt i årevis. Ingen myndighed, ingen politiker og ingen kampagne har bedt danskere skamme sig over at køre i deres benzin- eller dieselbil, som DF påstår.
Ja, der har været aktivister, der har piftet dæk på store, dyre biler – SUV’er og firhjulstrækkere i Messerschmidts egen priskategori, både benzin- og elbiler. Det billiger jeg på ingen måde. Men det er altså ikke den almindelige dansker i en brugt Skoda, der bliver konfronteret. Messerschmidts stråmand om en befolkning, der får at vide, at de skal skamme sig, findes ganske enkelt ikke.
Det er den samme metode fra DF hver gang. Find en fjende, der ikke eksisterer, og brug den til at afmontere klimapolitikken. Messerschmidt gjorde det også sidste år, da han hævdede, at »tossede klimaafgifter« drev fødevarepriserne op. CO₂-afgiften på landbruget var ikke engang indført endnu – den træder først i kraft i 2030.
Men det passede ind i fortællingen, og det er fortællingen, der tæller, når man kopierer den yderste højrefløjs stil fra USA og højrenationale strømninger i Europa.
De reelle konsekvenser fortjener til gengæld opmærksomhed. DF vil droppe investeringer for 80 mia. kr. i grøn og sikker energi. Det er præcis de projekter, der skal sikre billig dansk strøm i kontakten og i ladeporten – til borgere og virksomheder. Alternativet er importeret fossil energi.
EU har allerede byttet russisk gas med amerikansk LNG. Trumps forretningsmodel kræver europæiske kunder. Hver krone, vi ikke investerer i energisikkerhed, er en krone, der ender hos Trump, Putin og oliesheikerne.
Hvis DF vil hjælpe bilisterne, findes der et bedre svar end billigere brændstof: Fjern registreringsafgiften på elbiler og erstat den med en kilometerbaseret afgift, hvor alle biler betaler efter størrelse og trængsel. Det ville give billigere biler, renere luft og en håndsrækning til folk i landdistrikterne, der kører langt, men sjældent holder i kø.