Valget bliver et svinevalg. Er politikerne klar til at reagere?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

2025 blev et skelsættende år for dyrevelfærd i Danmark. Ikke alene blev minkavl forbudt i EU og dermed også i Danmark, men vi så også en intensiveret debat om grise.

Denne debat blev bl.a. sat i gang af Det Dyreetiske Råds konklusioner om, at de konventionelle grise, som udgør over 90 pct. af produktionen, medfører store dyrevelfærdsmæssige problemer. Eksempler er fiksering af søer og pladsproblemer, der påvirker grisenes velfærd negativt.

TV 2’s dokumentar ”Hvem passer på grisene?”, der blev sendt i november 2025, illustrerer, at der blandt ledende personer i landbruget er store problemer med hensyn til dyrevelfærden.

Det er altså ikke kun enkelte brodne kar, der her er tale om.

Denne debat har sat tankerne i gang hos befolkningen, hvilket vi tydeligt har set ved det nylige borgerforslag for grise. Borgerforslaget med titlen ”Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven” nåede på kun tre dage de nødvendige 50.000 underskrifter, hvilket nu tvinger politikerne til at tage stilling til det.

I al sin enkelthed går borgerforslaget ud på, at grise bør sikres forhold, der lever op til dyrevelfærdsloven. At borgerforslaget kunne samle så mange underskrivere på så kort tid, vidner om en stor interesse for dette emne i befolkningen.

Politikere og meningsdannere er begyndt at reagere på det. En af dem er Zenia Stampe (De Radikale), der i en række opdateringer på sociale medier har kritiseret forholdene for grise i de danske stalde og har talt om valget 2026 som et svinevalg.

Det samme gør Emil Nielsen, som er kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening, og som stiller op til det kommende folketingsvalg for SF.

Begge har tilkendegivet deres støtte til borgerforslaget, hvorimod det er uklart, hvordan flere af de andre partier står i forhold til det. At dømme efter folks reaktioner lader det dog til, at det er Zenia Stampe og Emil Nielsen, der har godt fat i befolkningen.

Hans Christian Gæmelke, formand for Landbrug og Fødevarer Gris, har også fornemmet den øgede opmærksomhed og i en podcast udtrykt om det kommende valg: »Jeg håber ikke, at det bliver et svinevalg.«

Flere partier er nu begyndt at indse, at det kommende valg bliver et svinevalg. Det helt store spørgsmål er, om de vil stemme for det nævnte borgerforslag. Ida Auken (S) har i en nylig Facebook-opdatering kritiseret forholdene for grise eksemplificeret ved en grisetransport, der kørte galt.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har tilsvarende i en nylig opdatering tilkendegivet, at han har fremsat et lovforslag om at tredoble strafferammen for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Begge har tydeligvis forstået, at det kommende valg bliver et svinevalg og føler sig nødsaget til at vise handlekraft. Det er imidlertid uklart, om reaktioner fra disse politikere vil være tilstrækkelige.

Det kan give mening at ville skærpe straffen for lovovertrædelser omkring dyr, men hvis lovgivningen ikke sætter tilstrækkelige rammer for dyrene, vil det næppe løse problemet.

Det helt store spørgsmål er , om politikerne vil stemme for det kommende borgerforslag. Hvis de vælger at ignorere det, kan der vanskeligt argumenteres for, at de reelt ønsker at forbedre velfærden for grise.

Befolkningen har talt, men er politikerne klar til at reagere? Hvis de vælger at ignorere folkestemningen, kan det få konsekvenser for disse partier ved det kommende svinevalg i 2026.