Små klasser sparer os for psykiatri og specialtilbud senere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Torsdag bragte Jyllands-Posten en leder af Morten Nystrup, som stiller spørgsmål til Socialdemokratiets forslag om en lilleskole med færre børn i klasserne. Jeg er meget glad for interessen og synes, lederen har flere gode overvejelser. Men jeg vil gerne kommentere på Nystrups påstand om, at lilleskolen er »et lavt ambitionsniveau for folkeskolen, der ikke kun har problemer med indskolingen, men også med at sende elever ud i den anden ende med tilstrækkelige faglige kompetencer«.

Lilleskolen er en investering i at få de grundlæggende færdigheder bedre på plads i de små klasser. Vi ved, at det blandt andet er i overgangen fra børnehaven til skolen, at vi skal finde årsagerne til de problemer, skolen og børnene kæmper med.

Lærere bruger mere og mere tid på at få ro i klassen og mindre tid på undervisning. Særligt i de mindste klasser har vi set en stigning i vold og anden udadreagerende adfærd. Det er ikke nok med lidt lappeløsninger hist og her.

Forestil jer en hverdag som denne: Om morgenen møder det første personale lidt tidligere, så det er muligt for forældre at følge deres barn i skole og blive fem minutter. Spørgsmål og bekymringer kan håndteres uformelt med lærerne, uden at der altid skal bestilles tid på Aula, og uden at samtalen skal presses ind mellem andre møder.

Små, trygge klasser er både bedre og billigere end at samle børn op i psykiatri og specialtilbud senere.