Når posten svigter, ryger retssikkerheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi har lige nu en helt unik og fuldstændig uholdbar situation i Danmark.

Reelt står hver 20. voksne dansker uden mulighed for at kommunikere skriftligt med det offentlige, med deres bank, deres teleselskab og mange andre vigtige myndigheder og virksomheder.

Siden den 1. januar har svigtende postomdeling og alvorlige forhindringer for at sende post reelt forhindret både de over 250.000 digitalt fritagne danskere og mange andre i at bruge postsystemet og ad den vej deltage i samfundslivet.

Dansk Avis Omdeling, dao, overtog den 1. januar brevomdelingen, og dao fortæller selv, at den foreløbig har modtaget 15.000 klager over forsinkede breve.

Det er let at forestille sig, hvilken udsat situation vores ikke-digitale medmennesker står i, hvis de ikke kan regne med at modtage vigtig information i tide. Det kan være hospitalsindkaldelser, partshøringer om ydelser fra kommunen, valgkort, juridiske dokumenter, restskatter og helt almindelige regninger, der skal betales til tiden for at undgå inkassosager.

Vi frygter, at de 15.000 klager kun er toppen af isbjerget, for mange ved jo ikke, at et brev er på vej. Når brevet ikke kommer frem, undrer de sig ikke, for de ved ikke, at de mangler noget.

Det samme gælder for myndigheder og virksomheder, som ikke modtager svar og derfor ofte antager, at borgeren ikke har indsigelser. Konsekvensen kan være tab af ydelser, rykkere, inkasso og i værste fald alvorlige økonomiske og retslige følger.

For langt de fleste danskere er posten for længst blevet digital, men vi må ikke glemme, at over en kvart million voksne stadig er dybt afhængige af den fysiske post.

Der er mange ældre i den gruppe, men der er også mennesker med handicap, mennesker i svære livssituationer mv. De oplever et postvæsen, der ikke fungerer. For de ikke-digitale danskere er posten en forudsætning for deres retssikkerhed og deres mulighed for at kunne være en del af samfundet.

Vil man sende et brev, er man virkelig udfordret. Færre end hver 10. daoSHOP sælger i skrivende stund brevmærker, det, vi tidligere kaldte frimærker, og det er nærmest umuligt at gennemskue, hvilke butikker der sælger dem.

Situationen bør ikke komme bag på hverken dao eller regeringen.

Helt tilbage i 2023 advarede Ældre Sagen i vores høringssvar vedrørende ændringer i Postloven om risikoen for alvorlige konsekvenser for de mennesker, som er dybt afhængige af at kunne modtage og sende deres fysiske breve.

Siden årsskiftet har vi hørt om konkrete sager, hvor mennesker risikerer at miste deres ydelse, fordi de aldrig har modtaget en partshøring. Det er naivt at tro, at problemet er lokalt eller midlertidigt.

Når postgangen ikke fungerer, er der ganske enkelt ikke sikkerhed for, at breve mellem borgere, myndigheder og virksomheder når frem – eller at de når frem rettidigt. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem.

Postens svigt kan ramme alle, for vi modtager jo alle breve fra tid til anden. Men det er åbenlyst, at det især rammer dem, der ikke har et digitalt alternativ.

En dag kan det blive dig og mig, selvom vi lige nu har godt styr på pc og smartphone. En pæn andel af de digitalt fritagne har tidligere fint kunnet håndtere digital kommunikation, men der er ingen garanti for, at man bibeholder den evne.

Det kan ikke være den enkeltes ansvar at bære risikoen for et upålideligt system, som de overhovedet ikke selv har indflydelse på.

Derfor må regeringen og transportministeren tage et klart ansvar og oplyse, hvordan man retsligt er stillet, når man kommer i klemme som konsekvens af manglende postservice eller forsinket post.

Kort sagt: Hvem dækker tabet? Retssikkerhed bliver illusorisk, hvis posten ikke fungerer, og det undergraver tilliden til velfærdsstaten som helhed.