Det går den rigtige vej med migration i Europa – og Danmark gjorde det muligt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Borgerne forventer, at Europa finder fælles løsninger på den fælles migrationsudfordring. Det er et spørgsmål, der tidligere har splittet os.

Men 2025 var det år, hvor Europa beviste, at vi sammen kan frembringe resultater på migrationsområdet. Danmark skabte grundlaget under sit formandskab og bidrog til at gøre vores europæiske migrationsreform til virkelighed.

Antallet af ulovlige grænsepassager er faldet med 55 pct. i løbet af de seneste to år, og antallet af asylansøgninger er faldet med 21 pct. Vores nye ind- og udrejsesystem, som blev taget i brug i oktober, er det mest avancerede grænse-it-system i verden.

Der er allerede registreret 23 millioner grænsepassager, og over 12.000 personer er blevet afvist ved grænsen og sendt tilbage. Hertil kommer de nye regler, der træder i kraft om nogle få måneder, og det er klart, at den tid med fragmentering og uro, der prægede migrationskrisen i 2015-2016, nu ligger helt bag os.

Vi har oplevet et vendepunkt. Udfordringen består nu i at cementere denne nye tilgang til migration: en tilgang, der afspejler EU’s interesser og værdier.

For mig og de fleste europæere er svaret et Europa, der har kontrol over situationen. Et Europa, der fortsat er et sted, hvor personer, der har et reelt behov for det, kan få beskyttelse, men hvor denne proces styres af EU og dennes medlemsstater, ikke af migrantsmuglere eller fjendtlige statslige aktører.

Svaret er klare, effektive og retfærdige procedurer, ikke et system, der kan misbruges. Det er hurtige retsafgørelser og ikke smuthuller, der gør ulovlige ophold permanente. Det er hurtige og værdige tilbagesendelser af personer, der ikke har nogen opholdsret. Fordi det er legitimt at søge et bedre liv — men at gøre det på ulovlig vis er det ikke.

Misbrug af systemet stiller migration i et dårligt lys. Det svækker offentlighedens støtte til at yde beskyttelse til dem, der har et reelt behov. På samme måde undergraver det vore bestræbelser på at tiltrække de færdigheder og talenter, som medlemslandenes økonomier har brug for for at vokse. Vi har gjort en indsats for at reformere vores lovgivning, og det betaler sig allerede.

Men hvis vi ønsker et Europa, der fortsat er et sted, hvor man kan opnå asyl, og som er en attraktiv destination for talenter, er opgaven for os klar: Antallet af ulovlige indrejser skal nedbringes og holdes nede. Det er nu vores overordnede prioritet.

Og den måde, vi opnår dette på, er ved at sikre, at EU står på egen hånd med en konsekvent migrationspolitik og en mere strategisk anvendelse af vores visumpolitik.

Vi er først og fremmest nødt til at intensivere vores samarbejde og engagement med tredjelande. Det betyder, at der så vidt muligt skal søges partnerskaber for at åbne lovlige migrationsveje, og at vi skal samarbejde bedre i den globale kamp mod menneskesmuglere.

Men det betyder også, at vi bliver mere konsekvente med hensyn til at forsvare EU’s interesser. Vi forventer f.eks., at tredjelande tager deres egne statsborgere tilbage — hvilket de er forpligtet til.

EU har betydelige muligheder for at støtte denne tilgang: Vi er den største handelspartner for omkring 80 lande. Vores medlemsstater udsteder hvert år 10 mio. visa til tredjelandsstatsborgere. Og vi, EU og dets medlemsstater, er fortsat den største globale yder af officiel udviklingsbistand med mere end 90 mia. euro om året.

For fremtiden vil EU styrke forbindelsen mellem visumpolitik og samarbejde – ikke kun om tilbagetagelse, men også om grænsebeskyttelse, sikkerhed og bekæmpelse af indsmugling af migranter. Fordi adgang til EU er et privilegium – og den måde, vi forvalter denne adgang på, er et strategisk valg.

Vi viser, at vi vil gøre tingene på den europæiske måde. Og at det fungerer.