AI kræver ansvar, ikke flere regler
Kunstig intelligens er ikke en ustoppelig naturkraft. Men den er heller ikke et ureguleret eksperiment, der kræver nye særregler, hver gang teknologien udvikler sig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når fagbevægelsens top i Jyllands-Posten argumenterer for yderligere regulering af AI på arbejdspladsen, tegnes der et billede af et arbejdsmarked på vej mod overvågning, stress og tab af faglighed. Det billede deler vi ikke.
Ikke fordi ansvarlighed ikke er vigtig, men fordi det overser de rammer, der allerede findes.
AI er teknologi. Og teknologier har i årtier været anvendt og reguleret på danske arbejdspladser. GDPR regulerer indsamling og brug af data. Arbejdsmiljøloven og funktionærloven fastlægger arbejdsgiverens ansvar. Overenskomsterne regulerer rettigheder og vilkår. Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg er netop etableret til at drøfte ny teknologi og dens konsekvenser.
Når det hævdes, at EU’s AI-forordning kun regulerer »bilens bremser«, men ikke »kørslen« på arbejdspladsen, overses det centrale: Kørslen er allerede reguleret gennem lovgivning, aftaler og praksis i virksomhederne.
Der tales meget om risiko for overvågning, algoritmisk styring og pres på medarbejderne. Men det forbliver uklart, hvad der konkret mangler reguleringsmæssigt
Der tales om risiko for overvågning, algoritmisk styring og psykosocialt pres. Men det forbliver uklart, hvad der konkret mangler i dag.
Hvilke rettigheder er uregulerede? Hvilke situationer kan ikke håndteres med eksisterende lovgivning og aftaler? Hvilke problemer forhindres ikke allerede af GDPR, arbejdsmiljøreglerne m.v.?
Når svarene forbliver generelle, bliver kravet om mere regulering vanskeligt at tage alvorligt og kan ikke opleves som andet end signalpolitik.
Europa og Danmark mangler ikke regler. Vi mangler overskuelighed og proportionalitet. Erfaringerne viser, at komplekse og overlappende regelsæt sjældent skaber bedre arbejdspladser eller giver bedre beskyttelse, men ofte mere administration, usikkerhed og mindre handlekraft. Det gælder også på AI-området.
Ansvarlig anvendelse skabes ikke gennem stadig flere paragraffer, men gennem kompetente ledere, gennemsigtighed og dialog på arbejdspladsen.
Der er én pointe, vi deler med fagbevægelsen: Medarbejderinddragelse er afgørende for succesfuld AI-implementering. Men netop derfor er den danske model svaret – ikke mere lovgivning.
Hvis der er konkrete udfordringer, bør de drøftes i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, hvor ledelse og medarbejdere sammen har ansvaret for implementeringen.
AI er kommet for at blive. Spørgsmålet er ikke, om vi skal have rammer – men om vi tør stå ved, at mange af dem allerede er sat. Der er brug for de rigtige regler, ikke flere regler. Og der er brug for dialog frem for bekymringsretorik.