Det blæser op til et pædagogisk oprør i skolen. Og det er godt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skolens formål kravler efterhånden øverst på dagsordenen. Der, hvor det hører hjemme. Folkeskolerne begynder at røre på sig.

De første begynder at implementere skolesyn i kontrast til de kommunalt fastsatte børnesyn. En samtale om et skolesyn, som har til formål at styrke skolens autoritet og skabe en konkret rammesætning fra skolerne og lærere til elever og forældre. Denne rammesætning vil komme skolerne til gode, og frem for alt vil det komme eleverne til gode.

Socialministeriet opfordrer fortsat kommunerne til at indføre et »fælles børnesyn«. Det vil være på sin plads at tage dette op til revision. Hvis noget skal tydeliggøres og defineres, er det skolens formål. Her må vi forvente, at lærerne og skolerne tager ansvaret på sig. Vi må værne om skolens formål og tage forældrene og eleverne i hånden i deres indtræden i folkeskolens ramme.

Vi er tre aktører, som alle har ansvar for at opfylde de forventninger, der stilles til os i forhold til at holde skole. Det nye børnesyn spænder ben for netop den øvelse, og det underminerer arbejdet med det forpligtende fællesskab, ligesom det fordrer en forventningsfattigdom i forhold til elevernes faglige og alsidige udvikling.

I løbet af foråret vrimler det frem med førskoleforløb ude i kommunerne. Inden det sker, bør der være en tydelig forventningsafstemning, hvor skolerne tager teten og tydeliggør skolens formål og forventninger til aktørerne.

Jeg vil anbefale, at vi tydeliggør:

1. At skolens formål er at formidle faglig viden og danne eleverne til ansvarlige borgere. Dette formål er pædagogisk begrundet og nedskrevet i folkeskolens formålsparagraf.

2. Når børnene træder ind i skolen, er de elever. Det betyder, at de skal indgå i samspil med andre elever og lærere. Et samspil, som bygger på samarbejde og medansvar. Eleverne er her for at lære.

Kernen i disse to formål er en solid faglighed. Med de ovenstående formålsbestemmelser kan skolen forberede eleverne til at blive en del af samfundet gennem skolens fag. Samfundet forandrer sig, og det vil skolens fag også, helt som de skal. Der vil dog altid være elementer i fagene, som er konstante. Noget, generationerne skal lære. Noget, som skal videregives fra læreren som eksperten.

I denne proces, hvor viden skal tillæres, vil eleverne opleve, at noget kan være frustrerende at lære. Det betyder ikke, at man ikke kan lære det eller må droppe det. Det betyder, at det skal trænes, og at læringsprocessen kan være langsommelig.

Den langsommelige læringsproces er et godt billede på det, som venter eleverne på den anden side af folkeskolen; nemlig det, at for at blive dygtig til et givent arbejde kræver det vedholdenhed og træning. Denne træning vil gøre eleverne i stand til at passe på de fællesskaber og arbejdsopgaver, de møder ude i samfundet som borgere. Hvis eleven derimod konstant oplever, at skolen hele tiden tilpasses eleven, vil det være oplagt for eleven at have samme forventning til samfundet.

Jeg vil opfordre skolerne og lærerne til at gribe bolden.

Vi skal være tydelige i rammesætningen af skolen og dens faglighed, som skal opridse, hvorfor vi holder skole. Det skal være klart for enhver, som træder ind i skolen, hvad vi forventer og kan levere.