Jeg tog et fritidsjob i stedet for at fise den af på sofaen. Det er fedt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alarmen ringer, klokken er 5.30, det er mandag, og jeg skal på arbejde. Efter en kort gåtur med hunden og morgenmad cykler jeg i det frostkolde snelandskab mod supermarkedet.

For mange unge vil denne rutine lyde fjern, men som en 16-årig, der er stoppet på efterskole, er det en selvfølge, at man har et arbejde. Selvom det til tider er hårdt at skulle stå tidligt op, er de samlede gevinster ved et arbejde som ung større end at slappe af derhjemme.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er andelen af unge mellem 13-18 år med et fritidsjob faldet over de seneste årtier. Der er i dag 70.000 færre unge under 18 år, der har et fritidsjob, end i 1980’erne.

Derfor indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i november 2025 også en trepartsaftale om at forenkle reglerne for unge i fritidsjob. Trepartsaftalen indebærer blandt andet en række justeringer i de gældende regler, så unge kan arbejde i flere brancher, påtage sig flere opgaver og arbejde i større tidsrum af døgnet.

For selvom regeringen med den nye aftale prøver at få flere unge i arbejde, så mener jeg, at der skal være større fokus på de langsigtede fordele ved at have et fritidsjob.

Først og fremmest lærer unge grundlæggende værdier som at møde til tiden, indgå i et arbejdsfællesskab og at tage ansvar. Værdier, som er rigtig gode at have med i bagagen, når man engang skal finde et studiejob og sidenhen et fuldtidsjob.

En analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd konkluderer, at 22-årige med fritidsjob på cv’et har bedre muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset social baggrund. Analysen konkluderer samtidig, at drenge med fritidsjob som 18-årige har 70 pct. større chance for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som 25-29-årige end drenge uden.

Men forældrene har også et ansvar. Hjælp og sparring fra forældrene er en vigtig ressource. Jeg tror, at en af grundene til det faldende antal unge i arbejde handler om, at generation Z er vokset op i et mere velstående Danmark. Derfor er mange forkælede derhjemme og kan i højere grad få, hvad de vil. Derfor er behovet for indtjening til personlige goder også lavere.

Jeg ankommer til supermarkedet, parkerer cyklen og bipper mig ind i indgangen. Jeg tager smilet på og går så i gang med at pakke de mange paller med kølevarer ud. Varerne er tunge, men det er dejligt at være i gang. Kort efter kommer en kunde og spørger om den pågældende vares placering.

For mens jeg hjælper kunden, så repræsenterer jeg også noget. Følelsen af at være en del af noget større, en virksomhed, som man også kan lære meget af. Det giver ansvar, når man skal hjælpe folk rundt og være det kloge hoved.

Sidst, men ikke mindst, er indstillingen altafgørende. Møder man træt og sur ind på arbejde, hvor man ikke gider udføre arbejdet ordentligt, så falder gevinsterne til jorden. Men hvis man på trods af træls arbejde bider det i sig, tager smilet på og gør det, man skal, ordentligt, så opnår man gevinsterne.

Mit opråb til alle unge mellem 13-18 år er derfor: Få et fritidsjob, invester tid og energi i det, og så får I til gengæld uvurderlig læring, erfaring i form af et bedre cv, ansvarsbevidsthed og arbejdsomhed.