Hvem passer på grisene?
Dansk svineproduktion er syg – og politikerne svigter deres ansvar.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Efter at have læst kronikken fra de tre formænd for griseproduktion i JP står jeg tilbage med en grim smag i munden: ingen beklagelser over de grove brud på dyrevelfærdsloven, som TV 2-dokumentaren viser os. I kronikken siger de: »Vi bærer ansvaret for vore dyr med stolthed.«
Fakta ifølge Dyrenes Beskyttelse: 25.000 smågrise dør hver dag, en 100 kg so må nøjes med 0,65 kvm, søerne fikseres, og mange gange sker halekupering uden bedøvelse. Hvori består stoltheden? Jeg vil kalde det et etisk kollaps i griseproduktionen. Vi har at gøre med et landbrug, der ikke tåler dagens lys.
Derfor tak til de dyreaktivister, der viste modet til at bringe den grove dyremishandling frem i lyset. I dokumentaren ser vi grise, der er underernærede, syge og døde. Hvordan kan man så påstå, at man tilser grisene hele døgnet? Hvis det er sandt, er der ikke tale om uheld, men total ligegyldighed.
De tre herrer siger, at få stemmer får lov til at definere anklagerne. Men fakta er, at på 74 timer skrev 50.000 under på et borgerforslag om akut hjælp til grisene, og nu er antallet oppe på 75.000! Er det få stemmer?
De tre herrer spørger: »Hvor er tilliden til, at vi er beskyttet af loven?« Grisene spørger om det samme!