Fødevarechecken kan ikke stå alene
Børnefattigdom og økonomiske problemer for familier i udsatte situationer er ikke midlertidige fænomener, der kan løses med enkeltstående udbetalinger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da Folketinget åbnede i efteråret, stod Mødrehjælpen sammen med andre organisationer foran Christiansborg og delte tomme madpakker ud til politikerne.
Det gjorde vi for at presse på for en politisk løsning på et alvorligt problem, vi møder hver eneste dag: at de høje fødevarepriser rammer skævt og går hårdest ud over de børnefamilier, som i forvejen har mindst. Og det går i sidste ende ud over børnene og deres trivsel, sundhed og hverdag.
Mange familier står i en akut levevilkårskrise. Derfor er jeg oprigtigt glad for, at regeringen har lyttet til vores opråb. Fødevarechecken er et klart signal om, at presset på familiernes økonomi bliver taget alvorligt. Det er en vigtig anerkendelse af, at mange familier har været pressede længe, og at situationen i mange hjem er blevet for alvorlig til at ignorere. At der handles hurtigt, betyder noget for de familier, der hver måned kæmper for at få pengene til at slå til.
Men netop fordi problemet er så alvorligt, er det også nødvendigt at sige tydeligt, at den fødevarecheck, der nu er aftalt, ikke er tilstrækkelig for de børn og familier, der har mest brug for hjælpen.
Når flere end to millioner danskere får del i fødevarechecken, bliver hjælpen smurt så tyndt ud, at beløbene for de mest udsatte børnefamilier bliver for små til at gøre en reel og mærkbar forskel i hverdagen i ret lang tid.
I Mødrehjælpen møder vi familier, hvor økonomien er så presset, at det ikke er muligt at spænde livremmen mere ind, og de mange måneder med høje priser har betydet, at nødvendige indkøb er blevet udskudt igen og igen.
Når en enlig forælder med flere børn lever på kanten økonomisk, er hverdagen fyldt med svære valg. Skal der være råd til sund og nærende mad hele måneden? Eller til medicin og vintertøj? Eller til at børnene kan være en del af de fællesskaber, der er afgørende for trivsel og udvikling?
Når nogle familier lever i den virkelighed, er det svært at se rimeligheden i, hvorfor en husholdning med en indkomst på op imod 1 mio. kr. skal have den samme udbetaling med fødevarechecken.
Det er vidt forskellige virkeligheder, og når hjælpen gives så bredt, misser vi som samfund muligheden for at hjælpe dér, hvor behovet er størst: nemlig de familier, der lever med de største konsekvenser af de høje fødevarepriser. Fødevarechecken bliver derfor et meget lille plaster på et meget stort sår.
Fødevarechecken hverken kan eller bør stå alene. Børnefattigdom og økonomiske problemer for familier i udsatte situationer er ikke midlertidige fænomener, der kan løses med enkeltstående udbetalinger. De kræver langsigtede og strukturelle løsninger, hvis vi som samfund vil sikre, at ingen børn vokser op med afsavn som et grundvilkår i livet.
Den akutte hjælp er vigtig. Den kan give familierne en lettelse i en presset hverdag, og derfor er vi meget glade for fødevarechecken – også selvom den er kortvarig. Men hvis vi for alvor vil gøre en forskel for børnene, skal der også politisk mod til at tage fat om de grundlæggende problemer, der år efter år efterlader tusindvis af børn i fattigdom.