Gavechecks kan måske tippe balancen til folketingsvalget. Men er det virkelig det demokrati, vi vil have?
Forskning viser, at statsministerens varmecheck fra 2022 hjalp med at vinde valget. Men at tilgodese et udvalgt vælgersegment kort er både uværdigt for borgerne og destruktivt for samfundet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Aftalen om at udbetale fødevarechecks til udvalgte vælgersegmenter betyder, at to millioner danskere får udbetalt et par tusinde kroner skattefrit fra staten kort før et valg.
Sidste gang statsministeren trak denne finte af stalden med varmechecken kort før folketingsvalget i 2022, skulle det vise sig at være en veritabel fiasko. Checken var forsinket, den blev først udbetalt i årets varmeste måned, og mere end 10.000 danskere fik ved en fejl en check, som endte med at koste skatteyderne 147 mio. kr.
Men som valgstrategi var varmechecken effektiv. Den Danske Valgundersøgelse har vist, at varmechecken gjorde modtagerne mere tilbøjelige til at stemme på Socialdemokratiet. En af forskerne vurderer endda, at checkeffekten »kan blive endnu større til næste valg«, og at det kan »være med til at tippe valget igen«.
Det er et alvorligt problem, at mange har svært ved at få enderne til at mødes på grund af inflationen. Men løsningen er ikke først at pålægge folk at betale nogle af verdens højeste skatter for så bagefter at håndplukke visse vælgersegmenter, der allernådigst kan få en sjat af deres egne penge tilbage lige inden en valgkamp.
Den form for politik er både uværdig over for borgerne og destruktiv for samfundet.
Hvis vi vænner os til, at politikerne altid skal målrette særydelser til nøje udvalgte vælgersegmenter kort før et folketingsvalg, vil det føre til en strøm af såkaldt ”rent-seeking”: I stedet for at bruge fælles ressourcer på at løse fælles problemer vil magthaverne have fokus på at sikre egen politiske opbakning via goder til de rigtige vælgere.
Denne form for klientelisme gør demokratiet til et marked for stemmekøb.
Værst af alt skaber det en befolkning, der ikke er i stand til at tage ansvar for egen tilværelse. For når politikerne reagerer på prisstigninger med målrettede checks, opdrages borgerne gradvist til at forvente politisk kompensation frem for selv at tilpasse deres forbrug og opsparing.
En barnepigestat, der konstant griber ind med særordninger, forskyder borgerens rolle fra selv at have et ansvar til at være en passiv bistandsklient. I stedet for gavechecks burde vi sænke skattetrykket generelt og gøre de første 5.000 kr. om måneden helt skattefrie, så alle får lettere ved at betale regningerne – uanset hvor de sætter deres kryds, når de står nede i stemmeboksen.
For ingen burde forventes at betale nogle af verdens højeste skatter til en af verdens dyreste offentlige sektorer, før de er i stand til at forsørge sig selv og deres nærmeste.