Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi giver os ikke uden kamp

Lad os love hinanden ikke at overgive os uden at have kæmpet for alt, vi har kært.

Jørgen BachArkitekt, Aarhus C

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når krisen om Grønland er overstået, uanset udfaldet, skal vi i Grønland og Danmark kunne sige til os selv og hinanden: Vi gjorde alt, vi kunne, for at holde sammen på kongeriget og forsvare vores ydre grænser.

Tænk engang, hvor forfærdeligt ydmygende det ville være at skulle overgive Grønland og vores grønlandske landsmænd til amerikanerne uden at have løsnet et eneste skud. Vi ville have svigtet Grønland og Nato, men allerværst os selv!

Derfor et opråb til det officielle Danmark: Led os, inspirer os, før os ud i et totalt forsvar af kongeriget. Vi er alle klar, i Grønland og Danmark. Vi har brug for, at politikere, ledere, kulturpersonligheder og kongefamilien indgyder os mod og tro på, at vi nok skal komme igennem denne krise.